Nu varer det ikke længe før jeg tager et smut til London. Jeg har lige regnet ud, at sidst jeg betrådte britisk muld var for 18 år siden. Og der er løbet meget vand i åen siden da, jeg skal f.eks. heller ikke bo på The Generator, som dengang vi var på studietur med gymnasiet. Pyha kan stadig mærke et surt opstød i kategorien “tequila”, hver gang jeg møder UV-lys (hvilket ved nærmere eftertanke er stort set lige så ofte, som jeg får lyst til at stoppe med at spise chokolade, go figure). Det dengang knaldhamrende oppe på beatet/vi kan…

Der var engang Marvin Gaye sang “Wherever I lay my hat, that’s my home” (Nej, det var ikke Paul Young, der sang den oprindeligt, selvom hans version fra 1983 også er skøn med Pino Palladino på båndløs bas og det hele, den hører med i mit barndomssoundtrack). Nå – men det der med at lægge hatten og tro at følelsen af “hjemme” indfinder sig prompte, den skal Gaye/Young længere ud på landet med. For når man ikke er flyttet sådan heeeelt på landet, men blot en times kørsel fra vores smukke hovedstad, så skal man altså lige bruge andre midler end…

  1. Sandal 2. Bluse 3. Ørering 4. buks 5. taske 6. ring    (klik på “sandal” mv. og bliv ført direkte i lokkedåsen….) I kender det godt. Aftener med klikken rundt på alskens lækre webshops, der lokker med smukke sager, man kigger bare/vinduesshopper/drømmer om. Jeg synes mest af alt, at det minder om at lege med barbiedukker, uden dukkerne, eller tøjet.. Man klæder på i tankerne, og forsøger desperat at matche med nogle af de klude, der allerede bor i klædeskabet. Men jeg elsker det, og det hænder jo også, at der ryger noget i kurven og kommer flyvende…

Jeg har alle dage været glad for lister (af den praktiske slags), og jeg laver gerne lister over lister, hvis jeg kan slippe afsted med det (det lykkes som regel, jeg er jo over 11, så jeg bestemmer selv, og kunne i princippet også spise lagkage til morgenmad, hvis jeg ville… men det er en anden snak). Lister skaber overblik i kaos, men for mange og lange lister, kan den ondelyneme også skabe kaos i overblikket. Derfor er jeg fan af korte lister. Man kan jo f.eks. lave 7 korte lister fordelt på ugedage, og så snyde sig selv til…

Solen er smuttet, men har efterladt en tung dyne af varme, der med sig bringer lugten af solbrændte potteurter, våde håndklæder fra 11 timers plaskeri i havebassin og duften af middagen indtaget på terrassen i dejligt selskab. Jovist vi har det godt, og vi har suget weekendens plusgrader i os, som var vi de blodtørstige flåter vi befrier kæmpehunden for! På trods af, at vi har bevæget os i et tempo, der vil gøre et dovendyr grim af misundelse, er vi kommet i mål med weekendens to-do liste. Punkterne var sparsomme, men ikke destomindre vigtige. Rampe-projekt er skudt igang og…

Hvorfor ikke skyde den blog i gang med en gang so last season. Hvordan – altså som i h.v.o.r.d.a.n. er de ovenfor visualiserede Isabel Marant Beslay boots gået min brede næse forbi? Jeg opdager dem altså en sæson senere, og ligesom 17.000 andre marantoholics med lange ben, nogle med svenske aner (unfair på beauty-fronten) gjorde det sidste sæson, har jeg tænkt mig at invitere et par til at bo hjemme hos mig. Jagten på et par i antracit-grå er en del af weekendens to-do- liste, der udover at kickstarte et “byg en rampe i baghaven”-projekt også består af at gense…