En fræk kop kaffe!

DE FRAFALDNE + konkurrence

defra

REKLAME
Okay, dette indlæg er længere end normalt, men læs endelig færdigt, for der er noget på spil 🙂
For 22 år siden startede jeg i gymnasiet. Det ville jeg gerne, og var så heldig at komme ind på en sproglig dramiklinje, et forsøg på gymnasiet, hvor der var flere timer drama og musik indlagt i skemaet end normalt. Endvidere var vi en del af forårskoncerter, musicals m.m.
Det var i sandhed 3 helt fantastiske år. De var fantastisk spændende, jeg mødte en masse vidunderlige mennesker, som jeg i de 3 år udviklede mig sammen med. De 3 år var fantastisk hårde, da jeg i virkeligheden var så pivhamrende skoletræt, at jeg havde svært ved at se mening med latin/oldtidskundskab/naturfag skulle være en del af min hverdag. Jeg havde det meget stramt med min spansklærer, så jeg kom ikke såååå meget til spansktimerne. Det var dumt. Især når man stod i 3.G og skulle til eksamen i mundtlig spansk…
Hola! Jeg gennemførte med måsen i vandskorpen og er i dag stolt og glad over, at jeg ikke droppede ud, også selvom resultatet ikke var noget værd at trykke på en t-shirt. Eller også var det lige præcis dét det var. Fordi jeg gennemførte sgu.
Dét var vigtigt for mig dengang –  at gennemføre. Det ville være et nederlag for mig at droppe ud. Jeg ville dengang synes, det var svagt, taberagtigt, dovent, lidt for nemt at droppe ud, fordi jeg mødte udfordringer i skolen, der til tider kunne føles uoverkommelige.
Men – set i bagklogskabens klare lys, så skulle man måske turde lytte lidt mere til sin mavefornemmelse og lidt mindre til omverdenen.
Uanset hvad, så er det vigtigt, at der er plads til at dele sine tanker/bekymringer/drømme med omverdenen, såvel den nære som perifere, uden at blive dømt ude, hvis tanker/bekymringer/drømme ikke stemmer overens med samfundets opfattelse af “det rigtige at gøre”.

Som forælder kan jeg sagtens nikke genkendende til, hvor svært det kan være at skjule de ambitioner, man har på sine børns vegne.
De skal jo have deres egne ambitioner, og dem får de, hvis vi hjælper dem på vej ud i verden med et godt selvværd og troen på, at de er de bedste til at være dem de er og de kan få deres drømme til at gå i opfyldelse.
Det er meget nemmere at skrive end at følge til dørs ovre i virkeligheden 😉
defrafaldne
Al denne snak kommer sig af, at jeg i går var inde og se forestillingen “De Frafaldne”
Teatret beskriver forestillingen som følger:

“MUSIKFORESTILLINGEN -DE FRAFALDNE
– HVAD NU HVIS JEG IKKE KAN?

Det sker næsten altid, at nogen dropper ud. Af Skolen. Af fællesskabet. Af drømmen om at gennemføre.

De tilbageværende får deres hue, deres hyldest og fremtidsmulighederne. Det er dem, der bliver skrevet om i historiebøgerne. Men hvad med de frafaldne?

Musikforestillingen De Frafaldene giver ordet til dem, der ikke klarer sig igennem i første hug. Hvorfor droppede de ud? Til dem der ikke får flest ‘likes’ på Facebook og til dem der ikke bare skøjter afsted på livets lykkelige landevej.

For selvom vi måske er verdens lykkeligste folkefærd, har vi allesammen helt sikkert prøvet at falde fra. Det er en del af livet. Nogle kommer bare hurtigere op og stå igen end andre…

Med De Frafaldne, tager Holbæk Teater atter svære emner op fra det virkelige liv og sætter dem i scene. Giver dem kød, blod, følelser og musik!

En hyldest til, at turde tale om de svære ting i livet!

Bagom
I 2012 startede 96 % af en ungdomsårgang på en ungdomsuddannelse, men 31 % faldt fra igen. En gruppe studerende undrede sig og satte sig for at undersøge, hvad der lå bag tallene. Hvor blev de af? For midt i de store politiske armbevægelser, tal, analyser og statistik findes der historier af kød og blod. Disse personlige beretninger blev fortalt gennem projektet De Frafaldne.
(Kilde: Ungdomsbureauet.dk) “

Teatret holdte ord. Jeg gik derfra en masse tankevirksomhed rigere. Der var i dén grad stof til eftertanke. Både for de voksne og for de unge, som stykket handler om. Der er en ærlighed, som er serveret råt og grimt, og lidt surt… på flere planer!
Forestillingen bæres flot af de 2 skuespillere, Sophie Marie Jeppesen og Henrik Blauner Clausen, der leverer teksterne overbevisende.
Oliver McEwan har skrevet særdeles smuk original musik samt omarrangeret 2 salmer, og musikken hjalp lidt det tunge tema på vej.

TAK FORDI DU LÆSTE MED SÅ LANGT!
I samarbejde med Holbæk Teater udlover jeg 2 billetter til forestillingen til en valgfri dato.
Spiller 11. feb. – 4. mar. Aldersgruppe Fra 12 år.Varighed ca. 65 min. uden pause

Skriv blot “Jeg kan”  i kommentarfeltet nedenfor, så deltager du 🙂
Jeg trækker en vinder allerede i morgen aften kl.20.

Konkurrencen er sponsoreret af Holbæk Teater, meningerne er mine egne 😉

Møs Blogmama

9 kommentarer

Har du noget på hjerte - så SKRIV!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En fræk kop kaffe!