PRINCE

Lapperne i knapperne

Duttelut så gik der lige nææææsten 4 måneder før et nyt indlæg skulle se dagens (eller aftenens!) lys.
Jeg beklager til de mange, der har efterlyst mere aktivitet her på domænet, men jeg snublede over noget hverdag/tidsmangel/Snapchat(!)/skriveblokade….
Skal vi prøve igen? Jeg synes det…
Vi dropper den lange livsupdate fra sidst vi sås, jeg kan dog sige, at ferien er holdt, den var skøn og jeg vil gerne bede om en portion mere, hvis det er..

Arbejdslivet er vendt tilbaws, ungerne suger de sidste dage ud af en reeeelativ lang sommerferie, hvor man godt kan mærke, at matrikelkulleren har bredt sig til ekstremiteterne, og de derfor løber lidt på væggene.
Jeg troede ellers, at de var lidt halvtrætte efter al den jagen efter de berygtede Pokémons ude i den store verden – men nej.
Snart skal der spidses blyanter, smøres madpakker, bindes bøger ind og stå’s tidligt op!
Jeg forudser, at længslen efter kammeraterne og et nyt klassetrin muligvis går hen og minder om en sommerforelskelse, hvor spændingen formentlig aftager i løbet af den første uges tid.

Men hey, skal vi så ikke nyde den imens den er der?

Jeg har brugt lidt aften på at gøre hverdagen nemmere og bestilt en hulens masse madpakke/hurtig aftensmadsvenligt hjem fra nemlig.com. Jeg glæder mig barnligt hver gang de kommer og leverer, som om det er en slags jul og jeg kører hele showet med “hvaaaad mon de kommer med i dag” – som om det var en overraskelse, når jeg selv 16 timer forinden nøje har krydset af og betalt for hele herligheden.
Jeg er nem at fornøje!

Jeg kom for resten i tanke om en totalt yndlingssang, som jeg ikke har hørt længe.
Den får I lige med inden puttetid.

Nu vil jeg smutte til køjs, alt for sent! Sov godt og på gensyn i morgen 🙂

 

Møs Blogmama

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Har du noget på hjerte - så SKRIV!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

PRINCE