Når mor skal ud i verdenen

Jeg tror da nok lige, at jeg de seneste 4 dage har vasket 60 kg vasketøj, lagt i de rette folder og på plads. Jeg skal satme ikk stå i London og få en SMS, der kunne lyde nogenlunde sådan her :”hvor har jeg nogle rene underbukser?” eller “er der ingen rene viskestykker?”. Det er nemlig nogle scener fra hverdagen. Så jeg har gjort huset nogenlunde rent og beboeligt og sørget for rene klude til kroppisserne. Resten må de selv rode med. Det er alliwl en lidt mærkelig følelse at tage afsted alene, uden børn og uden mand. Jeg har heldigvis 2 rejsebuddies, der udover at dele min besættelse af Kate Bush også er nogle helt igennem gode mennesker.
Jeg har helt glemt at støve mit engelsk af, med den gode, overdrevede, britiske accent selvfølgelig.
Det minder mig om en opgave min gode veninde og jeg fik i 8. Klasse (tror jeg- ret mig Niko, hvis jeg er galt på den). I engelsk lavede vi en opgave, hvor vi optog os selv på båndoptager, imens vi agerede engelske radioværter
på en station, der vistnok kun spillede Take That (jeps I was on that team). Vi gav den fuld gas på dialektfronten. Vi hev sgu et 13 tal hjem på den. BUM – og heraf kan man lære, at man bliver klog af at have teenageidoler.