Hjemme fra London

“Negerkys og Labre Larver”

Årh hvad, kan du også huske den film? Og hvad så med “Ballerup Boulevard” med sangen  ” E66 (dydydydy) Trans Europa expres”.. Det er altså 2 film, der gik lige ind hos en 7-8 årig Tanja. I “Negerkys og Labre Larver” levede børnene i den verden man gerne selv ville. Nemlig som voksne. Helt genialt. Nå jeg nu tænker tilbage på den, så omhandlede den jo et langt mere alvorligt emne som mobning og klikedannelser, men når man er 7 år, så ser man altså kun, at de alle sammen har glimmertøj på, kan være børn OG dyrelæger på samme tid, og så bliver de 2 veninder sgu gift med Michael Jackson OGSÅ på samme tid!
Husker egentlig også bedst “Ballerup Boulevard” for tylskørter og pigeband, og i virkeligheden handler det om en familie, der kæmper med det svære liv som selvstændige, kreativ bogføring og at være på randen af total opløsning. Heller ikke dét tænkte 7-8 årige Tanja meget på 🙂 Befriende ikk 😀
Det er faktisk længe siden, at jeg har set en film, der sådan har gjort stort indtryk på mig.
Problemet med mig er nok også, at jeg er en ægte tudeprinsesse. Jeg tuder sgu allerede, hvis jeg kan mærke, at film/serie muuuuligvis kunne ende ud i noget med at retfærdigheden ender med at ske fyldest. For dét er da rørende, punktum!
Jeg er GIGAfan af retfærdighed, og når helten får lov at være helt og skurken kommer i skammekrogen, så danser hver en fiber i min krop. For så er der ligesom styr på sagerne, og jeg skal ikke bruge halvdelen af min nattesøvn på at digte en fortsættelse, hvor jeg reder trådene ud. For dét venner, det er sgu spild af nattesøvn. Især den fra en 3-tiden og frem, og det er ALTID dér jeg vågner forpustet og komplet forvirret. Jeg har formodentlig i min drøm jagtet en eller anden maniac, og heller ikke i mine drømme/mareridt er jeg i særlig god form. Nå, men lad os ikke komme nærmere ind på min fysiske formåen lige nu. Jeg elsker feel-good film og serier, der byder op til krampelatter.
Nu nævner jeg lidt i flæn, hvad jeg koger lidt over og altid lige kan se,  og så kan du jo lade dig inspirere (eller lade være):

New Girl – serie med den altid überskønne Zooey Deschanel.
Modern Family – Kongecast
Arrested Development – Jason Bateman, som sønnen der må redde familiens omdømme
Smack The Pony – Skingrende vanvittige, britiske damer.
I Love You man – Paul Rudd & Jason Segel i en af mine absolutte yndlingsfilm. Man bliver hverken klogere eller dummere, men til gengæld suverænt godt underholdt.

Jeg kunne nævne flere, men du gider ikke at læse mere nu, du vil hellere smide en kommentar med tips til mig, ikk?!!!!

Og I slipper ikke, hør da lige en bid af storhittet “E66” lige her:

Møs Blogmama

2 kommentarer

  • Nikoballu

    Jeg må smide bl.a. noget stand-up efter dig:
    1) Mike Birbiglia – den følsomme mand, der bare leverer smukt (kan fanges på Netflix)
    2) Aziz Ansari – den lille inder, der tænker vanvittig sjovt og har timing! (ligeledes på Netflix)
    3) Seinfelds HBO-special fra ’98 – manden er bare p#sse fed! (Kan ses hos mig!)

    Serier!!!
    1) Parks and Recreation – Amy Poehler når hun er bedst og en masse andet godtfolk (HBO – men kun to sæsoner indtil videre)
    2) Modern Family – den bedste serie til dato <3 (Netflix)
    3) The Office – både den britiske og den amerikanske – fordi Ricky Gervais er freaking awesome!!! (Netflix)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmama

      YES mand, var slet slet ikke nået til stand-up! Jeg må fluks tjekke op på dine tips! Derudover er jeg jo en sucker for Jim Gaffigan (Netflix)!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Har du noget på hjerte - så SKRIV!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjemme fra London