At komme i mål!

Solen er smuttet, men har efterladt en tung dyne af varme, der med sig bringer lugten af solbrændte potteurter, våde håndklæder fra 11 timers plaskeri i havebassin og duften af middagen indtaget på terrassen i dejligt selskab. Jovist vi har det godt, og vi har suget weekendens plusgrader i os, som var vi de blodtørstige flåter vi befrier kæmpehunden for!

På trods af, at vi har bevæget os i et tempo, der vil gøre et dovendyr grim af misundelse, er vi kommet i mål med weekendens to-do liste.
Punkterne var sparsomme, men ikke destomindre vigtige.
Rampe-projekt er skudt igang og Beslay-støvlerne har gjort deres entré i min garderobe.
Mine fødder jubler og glæder sig til, at der lige bliver skruet en 4-5 grader ned for den store lampe, så de kan tages i brug.
At spankulere rundt i dem i kølig kælder gælder ikke, og jeg ved ikke hvad Kate Moss og andre hippie/IT-girls- og gøgler-agtige typer har af tricks oppe i ærmet, når det kommer til at bære lukket fodtøj i ruskind kombineret med korte, korte, korte nederdele i 30 grader. Jeg kan ikke. Vil gerne. Men krop og fod siger nej.
Jeg adlyder, da jeg i unavngivne dameblade dagligt bliver mindet om, at jeg skal “lytte til min krop”. Antager, at det også gælder i dette tilfælde.

Således må jeg konstatere, at jeg kom i mål, nuvel late to the party på nogle områder, og oven i hatten blev det fejret med en raw food kage bagt af min mor, der i dén grad faldt i god jord hos krop og mave, så jeg må hellere tage et stykke mere, man skal jo lytte efter ikk’!!