Om at være lidt kulturel

Selfie!

untitled

Vi har alle, såfremt man ejer et kamera eller smartphone, forsøgt os ud i et godt gammeldaws (nånej) selfie. Hvis du siger nej, tror jeg nok ikke på det…
Og – har man prøvet sig ud i selfie-kunsten, så kender man også til begrebet selfie-retake. Arh men for crying out loud. Det tager sgu da mig 45 min at indstille mine øjebryn til at være bare nogenlunde synkrone, og når det så endelig er lykkedes, så kan jeg pludselig ikke smile naturligt længere. Nøøøh så bestemmer min mund, at det er enten tandkød eller en stribeformet mund. Hvad f*****n handler det nu om. Kom nu face! Samarbejd. Jeg trænger til et nyt profilbillede, og ingen i min omgangskreds har åbenbart haft en ustyrlig trang til at forevige mig på deres gadget af whatever en art.
Så gør jeg det sgu selv. Men ved I hvad. Man når til et punkt, hvor man tænker, ej nu er jeg på 14. retake og jeg ser bare mere og mere mærkværdig ud.
F.eks. fik jeg mig lige et nyt sæt lash-extensions på, og det var da en rasende god grund til liiiige at snuppe mig en selfie til et nyt profilbillede, hvor jeg havde snydt mig til noget smukhed. Efter megen møje og besvær får jeg taget et billede, hvor hele mit hoved er med, og det er sgu noget af en præstation med de korte arme, de højere magter har udstyret mig med. Hurra, mund har nogenlunde naturlig form og øjnene er ikke ved at falde ud af ansigtet. Dét tager vi. Men vent – jeg ligner jo en teenager i freakin’ bloom!
Så vi kører da lige hele balladen gennem et såkaldt “autofix” og vupti, så jeg ligner jeg en veludført fuldspartling.
Op på fjæsen med billedet, bum, så ved alle, hvordan jeg NU ser ud efter min fuldstændigt sindsrivende make-over. Folk er fantastisk søde og liker og liker, nogle kommenterer endda på mit snydebillede. Kæft nogle sødlinger, jeg sidder bare og labber hele pivtøjet i mig. For det er jo altså dejligt at blive set, og med det tænker jeg, at jeg vil øve mig I at se og “like” om du vil ovre i virkeligheden. Jeg tænker tit om mange, gud hvor ser hun skøn ud i dag eller han har da fået ny frisure, det klæder ham. Men – det er ikke så tit jeg få overbragt komplimentet..Det agter jeg at gøre noget ved fraaaaaaa …..nu af!

Møs Blogmama

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Har du noget på hjerte - så SKRIV!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at være lidt kulturel