Årene går sgu!

Mig, 1985

Det går med jævne mellemrum op for mig, at jeg kan sidde og snakke om noget, der skete for 20 år siden, som ikke er noget jeg har læst mig til, men selv oplevet og stadig kan huske klart og tydeligt. For 20 år siden var jeg 14 år. Til næste år har jeg 20 års jubilæum med min gymnasieklasse. En begivenhed, der i øvrigt ikke skal gå ubemærket hen. Kæft det var tider! Jeg gik på en dramik-sproglig linje (drama/musik), og på et gymnasium med Gladsaxe Teater som nabo, var der rigelig muligheder for at folde sig ud og blive inspireret.
Jeg medvirkede hvert år i skolekomedien, et langt forløb, der også indbefattede overnatning/teaterprøver/lektielæsning på skolen. Jeg ELSKEDE det.
Hvad endnu bedre er, at jeg stadig kan huske det. Som var det i går. Derfor er det mærkeligt, at det er små 20 år siden det fandt sted.
Til næste år er det 30 år siden jeg mødte min “ældste” veninde. Det er sgu da også for syret!
I dag skal jeg mødes med min “ældste” ven og tilmed endelig få lov at møde hans aldeles smukke og med garanti fantastisk søde kæreste. Han bor i USA, og møderne er derfor sparsomme, men I kender det sikkert selv, når man ser hinanden, er alt, som mødtes vi i går.
Ham har jeg også kendt i OVER 20 år!
Snart har jeg været mor i 13 år! Dét er ufatteligt.
Årene går, nogle smutter hurtigere i ens bevidsthed end andre.
Derfor kommer jeg til at tænke på, at vi egentlig skal skynde os at fyre den af mens vi er her. Lad impulserne tage styringen en gang i mellem. Følge den der mavefornemmelse og realisere nogle af de drømme, der trænger sig på år efter år.
Nu har jeg jo noget med lister, så måske jeg skulle kaste mig ud i at lave én. Helt crazy jeg ved det godt!
Faktisk er dette indlæg affødt af en sjov kommentar vores skønne dreng kom med i går:

V: Hvad skal vi spise i dag?
Mig: Vi skal have lasagne?
V: Lækkert.
Mig: Ja ikk, jeg tror jeg river et par gulerødder i, sådan giver den et lille twist!
V: Uuuuh du lever livet farligt!! (sagt med det skæveste smil – møgunge :-D)

Så mon ikke det er på tide, at jeg skejer lidt mere ud end af rive et par gulerødder i lasagnen?

Møs Blogmama