GEAR

Hvis nogen derude, som jeg,  har været/er kæreste med en musiker og/eller har børn, vil I formentlig kunne nikke genkendende til følgende.
Søndag morgen, lad os bare sige ca kl.9. Det yngste barn er vågen og oppe og det eneste, der bryder morgenstilheden, er nogle skingre pigestemmer, der stammer fra en disneyproduktion på iPad’en. Jeg tømmer opper’en så lydløst som overhovedet muligt (nej det kan ikke vente til alle er stået op) og brygger en kop kaffe. Så vågner hunden. Den vil ud, lidt i haven og så vil den en tur på gaden.
Cool nok, yngstebarnet er underholdt, og ovenpå er storebror ved at få øjne. Musikermand sover som en sten! Det blev en sen fyraften, så han er selvfølgelig fredet et par timer endnu, indtil jeg ikke kan vente mere med at sige godmorgen og høre alt om jobbet.
Nå jo, og måske har jeg en lumsk plan om noget praktisk, vi kunne lave, hæ hæ…
Vi kom fra hunden, der vil ud og gå tur. Jamen det gør vi da tænker jeg. Ud med mig i entréen, eller rettere ud med mig til tærsklen mellem gang og entré, her bliver der nemlig sat en brat stopper for min færd.
Her møder jeg et virvar af regnjakker, højtalere, sneakers, hundesnor, skoletasker, sækkevogne, poser til genbrugen, en bas, 2 balloner, vandskål, mindst 36 jakker og en hullahopring. Det skal lige nævnes, at vores entré er rundt regnet meget lille, måske 4-5 kvm.  Så snakker jeg lidt med kæmpehunden om, at gåturen ikke bliver lige foreløbigt, da vi skal bestige dette bjerg af materielle goder først.
Det er ikke kun musikeren på matriklen, der har bjerge af gear, men faktisk også de dér børn vi har, OMG!
Jeg er så også kommet til den konklusion, at vi aldrig har fået fortalt vores dejlige børn, hvad man egentlig skal bruge en entré til. Bevares – jeg skal da ikke sidde her og spille hellig, jeg har jo også andel i virvaret derude, og når jeg nu sætter disse tanker på skrift, så slår det mig endnu en gang, at børn gør som deres voksne gør.
Så nu må jeg have en alvorssnak med mig med selv og mit rodehoved-gen.
P.s. Den kvikke læser vil på nuværende tidspunkt have konstateret, at billedet i toppen ikke stammer fra undertegnedes matrikel…

Møs Blogmama