Noget om karma

I kan godt tåle 2 indlæg på én dag..

Sidder lige og slår mave (egentlig det mest åndsvage udtryk, da det nok er det sidste jeg har lyst til i forlængelse af fødeindtagelse…!), når og så nyder jeg en kop aftenkaffe inden turen går til træning. Jeg snupper min lille træningsbuddy, S, med, da hun agerer en glimrende træningscoach. Altså lige indtil der kommer andre børn derned sammen med deres trætte, jeg mener træningsfokuserede forældre!
Nu er det ikke fordi, at jeg agter at blive bikinifitness-material eller det der ligner, men jeg agter at få bugt med slapt maveskind (selvom det betyder et farvel til “rul med mave”-tricket) og få J-Lo mås.
Vi taler her om et langsigtet projekt. Jeg har skam lagt delmål ind, ork ja, ellers var jeg for længst død ved vægtstang. Jeg startede for 4 måneder siden med at kun spise hver anden gang jeg havde lyst til mad. Bum så var jeg nede på 16 måltider! Jo jo, kom ikke her, og minimum nogle af dem bestod af skyr, andre bestod så af kage, men det er en anden snak.
Anyways, overdrivelse fremmer forståelsen, og jeg prøvede virkelig ikke at spise, hver gang jeg kedede mig i munden. Det hjalp sgu, og det faktum, at når jeg så puttede noget i munden, så var det på den gode side af fornuftig kost. Så røg der en 3 kilo på den konto. Lex, men ikke lex nok. Fordi jeg kunne stadig få en hver mavedanser til at rase af jalousi, når det kom til mine maverulleevner.
Så jeg meldte mig fluks ind i nærmeste gym, og hvad endnu vildere er, så kom jeg der regelmæssigt! Det er altså noget ens krop takker for. Eller først bliver man straffet, fordi man ligesom har forsømt dem de første mange eller tredive år af sit liv, og så bliver man belønnet efter nogle gange, hvor der ligefrem dukker en slags velværefølelse op. Hello stranger!
Nu var hele idéen om at komme i form ikke én, der kom dumpende ud af det blå. Den kom selvfølgelig, fordi jeg relativt kort efter skulle ned til noget sol, der også betyder, at jeg offentligt skulle iklæde mig, hvad der ligeså godt kunne være underdrøn og slap BH.
There you have it. Den gode gamle stram op inden sommer-motivation, men i år lykkes den, på sin vis. Jeg nåede ingenlunde i mål. Ved egentlig heller ikke, hvad mit mål var, måske er jeg nået i mål, på en måde. For jeg er jo kommet i gang med at tænke 1½ tanke om, hvad jeg kører i gabet og om jeg nu får snuset til noget maxpuls en gang imellem.

God aften derude!

Møs Blogmama

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Har du noget på hjerte - så SKRIV!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Noget om karma