På plussiden...

Godt nytår

Åååååh året der gik, eller rettere spurtede afsted med Fru Appehl her halsende bagefter med tungen hængende tør ud af munden..

2014, din røver!

Det har været et begivenhedsrigt år, og det siger ikke en dyt, for det kunne ligeså godt været, at jeg talte alle kulørtvaske med jeg har tørretumblet gennem året som bittesmå begivenheder, og det er ikke så lidt endda.

Når jeg tænker på året, der gik, bliver jeg glad og lidt forpustet. Jeg har jo som regel gang i tusinde ting, og dette år har ikke budt på nogen undtagelse.

Jeg er grundglad for, at jeg startede denne lille blog op. Det er et hyggeligt lille hjørne at få sat nogle tanker på skrift, og så er der endda søde læsere i den anden ende = win!

Jeg fik også afsluttet en overbygning på min uddannelse, og har således  kunnet nyde sommer/efterår/vinter uden eksaminer og opgaver for første gang i 2 1/2 år. Se dét mine damer og herrer trives jeg særligt godt med.

Det er sket tusindevis af andre spændende og mindre spændende ting ovre i den virkelige hverdag, men dem kan I jo læse om her på bloggen, når I ligger og ømmer jer i morgen 😉

Nu skal vi nemlig se fremad -> 2015

Jeg ved ikke om jeg er for eller imod nytårsfortsætter, men jeg tror, at hvis jeg er for dem, så er jeg imod at dele mine med andre. Det er nemlig ikke sikkert, at man får nået sine mål bare fordi, at man har delt dem på facebook (eller blog!).

Der er dog ét fortsæt om I vil, som jeg vil dele her.

Jeg agter nemlig at skrue ned for blusset. Jeg har så langt tilbage jeg kan huske haft det bedste med, at der skulle “ske noget” ! Hele tiden. Projekter, arrangementer, opgaver whatever. Jeg elsker det skam stadigvæk, men nu skal der bare ske lidt mindre.

Jeg har nemlig glemt at være i nydningen længe ad gangen, og det er direkte dumt, for det er sgu da et godt sted at være. Jeg vil starte i dag, så jeg håber, at vores søde gæster bærer over med, at der måske ikke er støvet af på øverste hylde i bogreolen, jeg nåede det simpelthen ikke, da jeg havde for travlt med at sidde stille!

Jeg vil sige millioner af tak for, at I læser med (det er stadig lidt uvirkeligt, at I gider).

Jeg ønsker jer alle et forrygende og fuldstændig fantastisk nytår. Kom sikkert og festligt ind i det.

 

IMG_3568.PNG

Møs Blogmama

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Har du noget på hjerte - så SKRIV!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

På plussiden...