GLÆDELIG BAGJUL

Lidt om sne og nytår

foto

Jovist sne er pænt, og jo – der falder en magisk stilhed over by og land. MEN (I vidste det men ville komme…) – det HAR været jul, og så længe Danmark er så fladt, som det endda til tider praler med, så er det sgu ingen fest med 30 cm sne über alles.
Her vil især mit mindste barn nok være mere end almindeligt uenig. Hun ser kælkemuligheder ligeså mange steder, som jeg ser trafikale forhindringer!
I morges fandt jeg dog en flig af en jahat frem, og priste mig lykkelig for at bo i gåafstand til job. Da de faktisk ventede mig kl.8.00 og hverken bil eller cykel synes at være tilgængelige befordringsmidler.
Jeg er ikke sur. Jeg har bare ikke ferie. Det er dér det går galt for mig.
Havde jeg nu været hjemme, så havde jeg nok pisket en kælkestemning op og glædet mig til at forcere kong vinters løse pudder.
Juleferien (4 dage that is) gik hurtigere end jeg sådan lige havde regnet med. Dog ikke hurtigere end jeg lige nåede at vænne mig til at sove længe.. Så da vækkeuret klimtede en harpeagtig hippiemelodi kl.6.30, var jeg slet slet ikke i stand til at åbne øjne eller forlade min hvilepuls.
Jeg lå lige et splitsekund og misundte bjørne. De råber simpelthen røv én gang om året, og tager en gedigen morfar på en 4-5 måneder. Så vågner de op til godt vejr og mad! Øh skal vi understrege, hvilken win/win situation det lige er?

NU er jeg færdig med at klage over mine 1. verdens problemer. Jeg undskylder over den forkælede smøre, det var nu engang min realitet her til morgen. Jeg lover at kigge ud i verden inden jeg brokker mig næste gang.

Noget jeg IKKE brokker mig over, er til gengæld nogle af de helt sindsygt fantastiske mennsker, jeg har i mit liv.
Går rundt og har optur over den hjælp, opmærksomhed og det gode selskab de giver.
Jeg håber, at jeg kan gøre det samme for dem i året, der kommer. Jeg vil i hvert fald gøre mig umage.
Vi gemmer dog smøren om året der gik til d.31.12. ikk.
Indtil da skal der udtænkes nytårsmenu, handles ind til samme, stemmes en guitar (der er jo altid lige en nytårsjam i stuen) osv.

Hvad skal mine skønne læsere mon lave til nytår? Nogle sjove quizzer, lækre retter, indslag I vil dele?

God dag, nyd sneen, del ud af kys til dem, der fortjener det 🙂

Møs Blogmama

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Har du noget på hjerte - så SKRIV!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

GLÆDELIG BAGJUL