Skulle man lige være lidt proaktiv?

Vi er efterhånden der, min krop og jeg, at min mås uddeler flyveskaller til mine ankler, når jeg ex. “løber” på trapper!
Det er ikke heeeelt godt, og særligt ikke når man tænker på al den mad, jeg har i sinde at berige førnævnte krop lige om lidt.
Det er lidt for længe siden, jeg aflagde et visit i træningscentret, og selvom der kun er 1 km fra min bopæl derhen, så er jeg formentlig nødsaget til at starte GPS’en op!
Hvis nogle derude står og mangler en undskyldning til ikke at komme afsted og snuse til noget maxpuls, så har jeg rigeligt på lager (tænker at mine kan genbruges?).
Men nu er gaverne købt, og jeg har konstateret, at jeg ikke har rygrad til at rejse mig fra sofaen, når jeg først har plantet mig i den om aftenen, OG at det ER mørkt kl. 15.30, men dermed ikke sagt FOR sent at træne. Det synes min hjerne nemlig. Den tænker: “mørke = midnat = godnat”. Det er for sløvt!
Min plan er derfor, at jeg skulle forberede mit legeme på, at der skal arbejdes igennem i januar. For den ikke skal få et chok, kunne jeg jo være lidt proaktiv og simpelthen starte her inden jul…
Lige da jeg skrev det, fik jeg allerede metalsmag i munden! (tæller det for en træning?).

Møs Blogmama