Ingen julestress her...

GLÆDELIG BAGJUL

10407184_10205603061141033_578492051959796861_n
2 af Svenskens og mine gaver 😀

Alle mine intentioner om at blogge fra årets hygge/madorgie druknede i brun sovs og risengrød. Vi er netop hjemvendt fra Fyn, hvor vi har fejret alle juledagene sammen med en del af vores skønne familie.
Juleaftensdag var lang, på den absolut dejlige måde (ingen af de 7 deltagende børn synes det samme som jeg!). Jeg nåede at spendere MANGE timer i jogginbukser med en kop kaffe i hånden, før vi for alvor gik igang med borddækning og madlavning (sidstnævnte var jeg ikke en del af, hvilket aftenens deltagere i øvrigt burde takke mig for).
Vi nåede Disneys juleshow, tidsrejsen, kreatid m.m.
Vi startede, som traditionen byder hos min fynske del af familien, med desserten! Hu-freakin-ray! Det er jo som at få det 10. juletræ på skrabeloddet! Det betød dog også, at jeg allerede efter første skive flæskesteg med dertil hørende and, medister, kartofler, sovs, rødkål, svesker og æbler, fik en lille smule sved på overlæben.
Kunne det være sandt? At jeg simpelthen ikke magtede en 2. portion af den formidable julemiddag?
Nej – selvfølgelig var det ikke tilfældet. Jeg mandede mig op, og anrettede sirligt en 2.portion, som var det den første, og det var næsten med tårer i øjnene, da jeg pakkede den sidste mundfuld og erklærede mig mæt!

Gaver blev uddelt i lind strøm, og blussende børnekinder med smil fra øre til øre hvirvlede rundt i stuen med gavepapir og til/fra-kort om ørerne. Begejstringen ville ingen ende tage, og jeg sad der midt i nydningen og sugede til mig af den gode stemning. Den er altid god at have på lager 😉

1. juledag gentog jeg successen fra gårsdagens morgenbord, og indtog 3 hjemmebagte boller med Nutella. Så var kroppis ligesom advaret om, hvad der var i vente.
Der ventede nemlig julefrokost. Jeg havde valgt en stram buks, men havde så sandelig også forberedt mig grundigt på et tøjskift (man er vel realist). Ganske som ventet, måtte jeg efter fisken var indtaget, ty til mine jogginbukser med bred linning.
Det var simpelthen et af de klogeste træk jeg længe havde gjort.
Anbefalingen hermed givet videre!

2. juledag. Alle er hjemme. Der står 4 kæmpe tasker og poser og griner af mig. De vil pakkes ud. Det bliver de altså ikke lige nu.
Jeg har nemlig planer om at nappe nogle afsnit af “Nashville” og så gå tidligt i drømmeland. I morgen venter nemlig en arbejdsdag (ad på en måde).

Håber, at I derude har haft en fortryllende jul, og har givet og fået en masse julekrammere.

Møs Blogmama

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Har du noget på hjerte - så SKRIV!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ingen julestress her...