Hej juleferie og på forhånd undskyld krop!

Ingen julestress her…

Jeg vågnede op med en sær følelse i kroppen. Jeg Googlede den straks, det gør man jo nu til dags, og fandt ud af, at jeg simpelthen var afslappet!!!!
Hvordan i alverden er dette sket?
Der må være nogle derude, der har fået dobbelt portion julestress, for jeg har i hvert fald ikke fået min del i år…
Ikke at jeg klager, men det er nu også lidt mærkeligt. Jeg startede på julegaveindkøb i oktober, og jeg mistænker stærkt denne overskudsagtige “starten-i-god-tid” indstilling til julen har en del med min tilstand at gøre.
Jeg var sgu nødt til at drikke rigeligt med kaffe her til morgen, for lige at få lidt sus i noget hjertebanken, så man ligesom kan mærke, at man lever!
Matriklens hunkøn er vågne, Svensken og V sover som sten.
Husstanden her har været ramt af gedigen snue/snot/hoste-syge i 2 uger nu, og hos nogle vil den ikke helt slippe.
Vi krydser fingre for et bette julemirakel til ALLE, der på nogen måde ligger vandret, sådan mere eller mindre ufrivilligt. Hvis du har tømmerjoe’s har jeg ingen medlidenhed til overs, den må du sgu selv æde. Resten får lige en kæmpe virtuel julekrammer her—>

Hav en skøn lillejuleaften allesammen!

Møs Blogmama

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Har du noget på hjerte - så SKRIV!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hej juleferie og på forhånd undskyld krop!