Dengang i 90’erne

Lad os tage et trip down memory lane.
Jeg blev grundigt mindet om, hvor vildt et årti 90’erne var for mig, da jeg for nogle uger siden, genhørte Tim Christensen live. For engang i 1994, hørte jeg ham for første gang med min gode veninde. Vi gik i 9. klasse, klædte os i skovmandsskjorter, Dr. Martens og maxinederdele. Kyssede med drenge fra andre ungdomsklubber, skrev digte og spillede i band. Alt var lige som det skulle være.
Mange ting ændrede sig i mit liv i 90’erne. Vi flyttede fra Frederiksberg til Søborg, så jeg skiftede skole i 4. klasse. Fik hurtigt meldt mig ind i Klubben Søborg, og invaderet den fugtangrebne kælder, hvor musikrummet lå (kan stadig huske de dersens fugtsamlere der hang i hjørnerne og lignede gigantiske teposer!). Her brugte jeg, udover skolen, det meste af mine vågne timer.
Så var der klubfester, og musikfestval i Aalborg, som vi hvert år tog til og spillede noget 60’er rock med vores pigeband. GOSH vi var sgu fremme i skoene. Vi havde ens frisurer, der kunne gøre den netop faldne Berlinmur grøn af misundelse, idet vores pandehår var high on Elnett, og i øvrigt i overhængende fare for simpelthen at knække af! Vi sparede ikke på krudtet eller touperingen.
Så blev man konfirmeret, forelskede sig i Edward Furlong fra “Terminator” og så tog jeg turen igennem gymnasiet. 3 år Niller. Man ved et og andet. Mangt en morgenfødselsdag, skolekomedie, årsprøve og studietur senere, stod jeg så der i 1998 og skulle finde hoved og hale i det spirende voksenliv.
Ungdomsklubben blev skiftet ud med Jazzhouse, Kellerdirk og Krasnapolsky. Jeg snuppede et halvt år på en musikskole, mødte fantastiske folk, jeg stadig ser den dag i dag.
I 1999 mødte jeg svensken!
Altså mine damer og herrer, i samme årti som jeg blev konfirmeret og student mødte jeg manden i mit liv, som er faderen til de 2 dejlinger af børn jeg har brygget på!
Holy c..p!
Det må da siges at være begivenhedsrigt!
Og så har jeg slet ikke nævnt stormen i 1999, den brede musiksmag jeg fik mig (vi snakker fra Take That til Kate Bush), alle mine mange fritidsjobs lige fra tandklinik til skydetelt på Bakken, min sprogrejse til England, gik til jazzballet og hip hop, alle de forestillinger min veninde og jeg kunne opdrive og se på Dr. Dante og de mange timer jeg sammen med mine forældre brugte i sofaen på at sluge hverdagsdrama råt i “Beverly Hills 90210”.

Jeg kan stadig blive blød i knæene, når jeg tænder for en hvilken som helst radiostation, der har baseret deres playliste på nostalgi (jeg nævner ingen navne Pop fm), og de kyler sange som Shanice “I love your smile” , Marky Mark and the funky bunch “Good Vibrations” eller Janet Jackson “That’s the way love goes” .
Og så har jeg slet ikke nævnt al det andet gode så som; Sade, Suede, Madonna, Dizzy mizz lizzy, Sanne, Boyz II Men, Another Level, Toni Braxton (kan I huske GUDE-kjolen med hul i taljen?), Color Me Badd, Brandy, Aaliyah and the list goes on!

Nu faldt valget på 90’erne, har I ikke nogle gode minder fra årtiet? Så smid dem i en kommentar – jeg er NYSGERRIG!

 

Møs Blogmama