Dag 2 efter træning - hvorfor skal jeg straffes!

Hvirvelvind i det lille hjem..

Jeg kan hermed bekræfte, at der med garanti er nogle, der læser med derude bag skærmene..
Således fornemmede nogen nemlig den lettere panik mine ord i forrige indlæg om at ville skifte møbler ud!
Det har nu resulteret i ny (arve) sofa og ny (arve) lænestol! Behøver jeg at sige, at jeg er ovenud tilfreds med situationen? Svensken og jeg lavede et gedigent ryk i det lille hjem, og med hjælp fra min kære far, blev den nye arvesofa leveret på matriklen hurtigere end jeg kan suge livet ud af en chokomilkshake fra den gyldne måge, og det siger ikke så lidt endda!
Nu mangler der så liiiiige detaljerne… såsom et nyt sofabord. Jeg fik jo et pastelflip i sensommeren ’14 og købte al for mange LACK-borde hjem.. i nåja pastelfarver. De er nu pænt skilt ad og pakket væk, og imens står der gudhjælpemig et sort LACK-bord og agerer sofabord, indtil vi har fundet noget vi kan holde ud at kigge på.
Lad mig sige det sådan, at LACK-bordet speeder processen lidt op. Det må være verdens kedeligste møbel….

Og så sidder man dér i hjørnesofaen og nyder nyindretningen, og så ser man dem…VÆGGENE!!!!! med HJØRNERNE, der afslører, at vi i dén grad har brændeovn, og de sulter efter et ny lag maling.
Pyha, tror altså lige vi skal have vejret igen inden vi sådan kaster os ud i endnu et “smøg ærmerne op og sæt i stand”-projekt 😉

Derudover har jeg i dagene der er gået siden sidste indlæg opdaget, at jeg stadig (trods mine 35 år) har æblekinder, min datter snart har længere ben end jeg (okay, der skal heller ikke så meget til, men hun er 6 år!!), at jeg igen i år ikke har fattet at januar og snart februar pisser afsted og så er det marts og mine vinkearme er intakte – jeg får STRAAAARRRSSSS!
Jeg vil skåne jer for et billede af armene, til gengæld kan I få æblekinder at se.

Jeg ligner sgu da et freakin’ egern efter indsamling af føde til heeeele vinteren!
Fred med det, jeg tror jeg vil betragte dem som mit trademark, så er der en god grund til at holde dem ved lige 😀

Møs Blogmama

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Har du noget på hjerte - så SKRIV!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dag 2 efter træning - hvorfor skal jeg straffes!