Shoppingevent i ELS

Når kaffe ikke er nok…

Her kunne man foranlediges til at tro, at jeg havde slået mig på junk’en. Det har jeg ikke. Men jeg kan konstatere, at mit kaffeforbrug har vokset sig stort, og er simpelthen blevet for dominerende. Det sucks i mere end én forstand. Sagen er nemlig den, at jeg er et kombineret A/B-menneske. Jeg kan sådan godt stå op om morgenen og være frisk-agtig, og så har jeg altså en ting med aftener. Sene aftener. Dér får jeg gode, eller i hvert bare, idéer. Jeg prøver at forberede mig selv på at skulle ramme puden kl.22 agtigt hver dag. Men hey, der er min hjerne simpelthen i for højt spin til at kunne koordinere mine ben i gang op ad trappe og i køjen.
Det betyder jo så, at jeg ikke har meget til overs for det dér søvn. Det er sgu ikke så smart i længden (har jeg læst..).
Nu er jeg så faldet lidt af på det dér A-menneske-ræs. Og her mine damer og herrer, kommer kaffen i spil. Og jeg satser hele pivtøjet på én gang, og starter med at køre den først kop ned inden jeg tager på arbejde (det er dog forholdsvist nyt, da jeg ikke har haft tid (prioriteret) det før om morgenen). Så ankommer jeg på job, tænder kåmpjårteren og pisker ud i køkkenet for lige at hælde den første kop op. Det er så nr. 2 kop kaffe i mine første 2 vågne timer!
Herfra går det i fuld galop uden at se sig tilbage med de næste kopper. STOOOOOOOOOP!
Det har de seneste dage resulteret i en let rysten på hånd.. Ej det er sgu for tarveligt!
Så fraaaaaaaaa…..NU af, hedder det max 2 kop’to karf om dagen. (PIV).

Nu skal vi også huske det sjove! Det er jo fredag for hævled! Og det betyder grundhygge for mit vedkommende i weekenden! Måske skal der også købes en lille julegave eller 2. Jo – jeg er og skal være i god tid i år. Det har jeg lovet mig selv (og glædet mig til!!!).
Hvis jeg nu rigtigt skal slå håret ud og gå all in på weekend, kører jeg måske lige en vin/Flix-kombi og lokker svensken med på idéen om en romantisk komedie (ha – som om!) okay, så bare en film… 😉

OPDATERING KL.16.10
Da jeg skrev indlægget før fanden fik sko på, var jeg åbenbart ramt af en eller anden form for svigt, når det kom til realitetssans.
Jeg har i hvert fald ikke kunne holde den på 2 kopper kaffe i dag. Derimod 4 og klokken er kun 16.12!!!
Jeg kan således ikke love, at jeg agter at holde den på 4 kopper i dag, nu er planen jo alliwl røget… Men I MOGREN så skal jeg nok 🙂

Møs Blogmama

3 kommentarer

  • Annette

    Ha ha Tanja, ja det må være svært at være kombi af A&B. Tænker på om en Nespresso maskine kunne være en hjælp der er jo op til 3 forskellige koffeinfri kaffer i. Dem er jeg blevet stor fan af

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annette

    Hov fik sendt for hurtigt

    Siden  ·  Svar på kommentar

Har du noget på hjerte - så SKRIV!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Shoppingevent i ELS