Grow up

Jeg kan være SÅ barnlig. Som i hahaha-sjov barnlig, men så sandelig også belastende-barnlig. I dag er jeg barnligt sur. Sådan er det nogle dage. Man vågner måske sur eller også kommer man til at dreje forkert og går hen og bliver det…Pis.
Jeg prøvede at reparere humøret ved at spise is til frokost. Det hjalp i ca. 1½ minut, så styrtdykkede mit blodsukker, og jeg var igen glubsk som vagthunden i den lokale jernhandel.
Imens jeg sad og skumlede over min umodne beslutning om frokostmenu, kom jeg dog i tanke om, hvor latterligt forkælet jeg opførte mig. Så tog også dén tanke en drejning hen i retning af at være sur over, at jeg pludselig fik dårlig samvittighed over at være lidt mopset.
Det hele endte ud i et max peak, bedre kendt som:
Nu skal du tage fra det dejlige solskinsvejr (jojo jeg har skam også kunnet identificere GODE ting i dag) og indenfor på en aftenvagt.
Når haven byder på sol, let brise og 25 grader, så tror jeg rent faktisk ikke, at det er skæbnens vilje, at nogen overhovedet skal indenfor og arbejde.
Men “skæbnen” havde fridag, og “skema” vikarierede og dikterede, at jeg skulle stå ret på arbejde kl.15. Jeg måtte derfor skrue ned for surmuleriet og op for service-face, iklæde mig en lækker (og lidt varm) kittel og så ellers få fingrene i skrivestilling.

Nu atter hjemvendt må jeg se tilbage og erkende, at jeg simpelthen har spildt en dag på at dyrke sur mund og rynket pande.
Jeg LOVER, at jeg gør mig umage for ikke at gentage denne tossede opførsel i morgen, og dagen efter i morgen osv.

Møs Blogmama