Bloggerpadde..

forrygende fuldtallig fredag

Nu er det slut prut med at boble rundt i egen verden om eftermiddagen. Yngste barn melder sin hjemkomst fra koloni kl.14.00. Hun er savnet, men vi har nu også nydt at have vores store dreng alene (selvom han ikke er sååååå meget hjemme pt.).
Jeg har i disse 4 dage, der er gået, fundet ud af, at jeg slukker fuldstændig for aftensmadknappen, når vi ikke er fuldtallige herhjemme.
Så snart vi blot er 3 mand hjemme, tænker jeg straks i en løsning der rimer på rugbrødsmadder eller havregryn.
Underligt ikke…
Det er så ikke noget de 2 herrer, som jeg deler matrikel med, finder voldsomt interessant. De tager sig faktisk den frihed og ytrer, at sulten skam alligevel melder sig på trods af nogen hygger sig på koloni.
Derfor har vi nu i nogle dage støttet den lokale indiske take away biks, Namaste (som i øvrigt laver en mean butter chicken).
I aften er vi så fuldtallige, og jeg har derfor store planer om at servere noget hjemmelavet, og hvem ved måske også hjemmebagt – det er jo fredag.

Vi skal snart fejre V’s fødselsdag og her har jeg jo de sidste par dage haft rigeligt med tid til at påbegynde planlægningen.
Det er sjovt og jeg skal nu til at mestre begrænsningens svære kunst, da jeg har Så mange idéer til udsmykning/menu osv.
Og nu tænker du nok, jamen er det ikke sønnens fødselsdag – skal han ikke bestemme?
Jo da, han har givet sit besyv og er ellers så sådan almindeligt uinteresseret i den praktiske del af festen… Den skal vi nok få vendt 😉

Jeg ønsker jer alle en overfed weekend!

Møs Blogmama

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Har du noget på hjerte - så SKRIV!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bloggerpadde..