Bloggerpadde..

Hvordan gik det egentlig til, at jeg ikke fik voldflashet min fødselsdag her på bloggis?
Jeg havde for travlt med at fejre mig selv 😉
Jeg tror jeg slap jer sidst umiddelbart inden jeg skulle et smut ud og svinge kulturstængerne.
Min søs og jeg havde inviteret vores mor på middag og i teatret, og her lod vi os underholde af “En kort, en lang” på Nørrebro Teater.
Jeg elsker filmen. Jeg elsker, at den balancerer så fint mellem storkomik og den triste side af kærligheden mellem 2 mennesker.
Derfor var jeg også en anelse skeptisk, da jeg i tidernes morgen hørte om musicalopsætningen af filmen. Men alle mine bange anelser blev gjort til skamme. Forestillingen var tro mod filmen, og man havde et stærkt, velcastet team på scenen, der trygt guidede os igennem en kærlighedshistorie, der i sig selv er skrevet realistisk og næsten ikke er til at bære.
En stor opfordring om at se den inden tæppet falder på www.nbt.dk

Og så fyldte jeg 36 somre (og vintre), ovenfor ses jeg på min 6 års fødselsdag. Svært tilfreds efter at have fået mit et marsvin. Det var i øvrigt også året, hvor jeg udvidede min instrumentbeholdning fra guitar til også at indeholde et trommesæt.
Det er jeg sikker på, at samtlige lægefruer i vores opgang synes var en helt igennem formidabel idé… (not).

Derudover har jeg brugt en uge på kickstart af et nyt innovationspartnerskab, som jeg sammen med en masse dygtige mennesker indgår i, og sammen skal vi arbejde på et spændende projekt om at indrage borgere/patienter i sundhedsrelaterede forløb på tværs af sektorer..(den sætning blev lidt for lang…).

Nå, men der skal jeg lige love for, at fru Blogmamas hjerne blev udfordret, og Svensken så noget bekymret ud, når jeg kom hjem med en kæft, der stod stille.
Der skal alligevel noget til, men jeg tror nu han nød det lidt 😀

Vi brugte én af dagene på projektet “ude af huset” og arbejdede i nogle lækre omgivelser på www.Herthadalen.dk .

Gosh – det sted kan SÅ meget anbefales. Lækre og smukke rammer omkring Ledreborg, udsøgt mad (noget af det var vi skam selv med til at finde/lave) og imødekommende personale. Man kan afholde selskaber, firmaevents, teambuilding og i øvrigt spise i weekenden. tjek det ud!

Og apropos weekend, så har jeg lige brugt min sammen med vores dejlige børn og mine vidunderlige niecer.
Jeg var weekend-nanny for niecerne imens forældre var til bryllup.
Deres kinder er kysset tyndhudet, og mine multitasking-skills er blevet finpudset.
Ex. søndag morgen:
S skulle optræde med kor for første gang.
Jeg var alene med 4 børn i alderen knap 2 år, 4 år, 7, år og knap 14 år.
Alle skulle jo have noget morgenmad, lidt tøj på kroppen og én en ren ble.
Vi skulle afsted til tiden + det løse, man ved jo aldrig, hvordan sådan en times rejse i bil med ovennævnte vil forløbe.
Der skulle laves madpakke og pakkes legetøj.
Inden vi skulle ud af døren, var det nok også smart med sko og overtøj.
Det er sgu ingen let sag, når man lige har samlet 100% af børnene, så smutter de 50%, når de så er indfanget igen, så er 25% faldet i staver over Snapchat og har derfor ikke sko på og de resterende 25% kom i tanke om, at hun skulle tisse.
Langt om længe var de pakket ind i vores micromachine af en bil og som en flok tetris-blokke, var jeg nu sikker på, at de ikke kunne smutte nogle steder.

Vi ankom til kirken, hvor der skulle synges, og jeg var noget lettet, da jeg kunne konstatere, at båsen vi skulle være i havde en lille låge MED LÅS.
Det hjalp gevaldigt, når niece på knap 2 ville synliggøre, hvorfor hun også går under navnet “udbryderdronningen” ude i byen.
S fik sunget, og koret var så gode, jeg fik knebet den uundgåelige tåre og havde også held med at få alle 4 børn ind i bilen igen og retur til hjemmet.

Man bliver lidt ør i bolden, men fuld af kærlighed efter sådan en weekend <3

Nu starter en ny uge, hvor S smutter på koloni på Møn med sin nye skole indtil på fredag.
Hun glæder sig og er megaklar. Jeg glæder mig på hendes vegne, men er ikke lige så klar, som jeg troede…
Det er ikke nemt, når de unger sådan er væk mere end et døgn fra matriklen….

 

Møs Blogmama