I dvale og på jagt

27 timer i KBH

Take off til KBH

Take off til KBH

Lørdag kl.15.00 fik jeg en idé.
Den udsprang af, at husets 2 mandlige beboere skulle til Haderslev og skate fra søndag til mandag. Det kræver en overnatning, og dette på et hotel medmindre man har en homie, faster eller lignende med postnummer 6100. Det har vi ikke. Så Svensken fik booket et hotel til ham og drengene (V havde sin ven med). Dét så S, og hun blev rimelig jaloux!
S elsker hoteller. som i HØJT!
Det gør jeg sådan set også, og vi har lige fået vækket vores smag for netop hoteller efter vores miniferie i DK.
Nå, lørdag kl.15.00 begynder jeg så at surfe lidt på booking.com for at se, om der skulle være et godt tilbud på en overnatning i KBH fra søndag til mandag.
Jeg blev hurtigt kræsen, men eftersom jeg jo ikke er lavet af penge, var der jo en naturlig grænse for, hvor mange basører sådan en overnatning måtte beløbe sig i.

Jeg fandt efter en god times søgning frem til, at S og jeg skulle sove i hotelværelse med guldfarvede karme på Hotel Phoenix Copenhagen. Dér har jeg spenderet én nat før, min bryllupsnat med Svensken.
Booke booke booke –  og da jeg breakede nyheden for S, forvandlede hendes misundelige strøg over munden sig til et øre-til-øre smil og YES!
Pyha…. Godt hun gad, for havde egentlig betalt!

SØNDAG
Vi ankom i KBH søndag kl.10.31 –  friske og med 1 stk. nulstillet skridttæller.
Sultne efter 47 min i tog (jeps, det tager faktisk ikke mere fra Holbæk til Kbh’s hovedbanegård!), blev vi enige om at lægge planer for dagen over en brunch.
Det blev hurtigt klart for mig, at S har et STORT shoppegen, og hun ingenlunde havde skænket det en tanke, at vi skulle andet end at shoppe!!!!
Hun var dog ikke svær at overtale til at holde shoppepauser, når disse skulle bruges må alle mine hamrende gode idéer.

Rundetårn - turister igennem

Rundetårn – turister igennem

Vi drog så på tour de legetøjsbutik sammen med alle de andre turister, der heller ikke kunne leve uden en pakke LEGO Friends eller disney dingenoter til overpris.
Solen var fremme og det var vindstille, så i besluttede os for en havnerundfart, så vi lige kunne hilse på Den Lille Havfrue og se, om hun manglede nogle lemmer eller endnu værre – et hoved. Hun var dog intakt, pyha.. S synes dog turen var lige lovlig lang (varede 1 time og jeg synes den var SKØN :-)).
Vi styrkede os efter endt tur på vandet med en juice, og satte så kursen mod Rundetårn. Vi fik lige et gensyn med nogle af de tårne vi var sejlet forbi, og S fik siddet i ALLE vindueskarme på turen op i toppen og sørme også ned igen.
Den tur gav skridttælleren én over nakken!

Nu trængte vi til at hvile fødderne, og listede derfor over på Phoenix og tjekkede os ind.
S gik fluks igang med at samle det nyindkøbte LEGO. Jeg fik slumret en halv time og læst lidt blogs..

værelset

værelset

LEGO leg på værelset

LEGO leg på værelset

Da maverne knurrede, passede det heldigvis med, at vi havde bestilt bord på Sticks’n Sushi kun 5 minutters gang fra hotellet.

S ELSKER sushi...

S ELSKER sushi…

Her fik vi den rareste betjening og lækreste sushi. Bummætte drog vi hjem mod hotellet, kun med et enkelt stop for at købe en lille smule snold til aftenens film.
Hjem under dynerne og på med en til lejligheden valgt tegnefilm på iPad’en.

Holy moly

Holy moly

Kl.22, 14.248 skridt senere slukkede vi sengelamperne og sov fluks.

Godnat

Godnat

MANDAG
Kl.07.00 – 9 timers straight up søvn. Dét er sgu længe siden det er overgået min krop. Det var godt! S var frisk som en havørn og satte gang i morgen-tv, LEGO leg og sang.
Jeg lå liiiige lidt mere i de bløde dyner.
Men så kom jeg i tanke om, at jeg jo endnu ikke havde indviet værelsets badekar. Det skulle da ikke stå urørt hen, så I kan nok tro, at jeg fik fut i hanerne og fyret noget skumbad i.

Bad, Nyhavn, træt mor, lækker lagkage

Bad, Nyhavn, træt mor, lækker lagkage

Så lå jeg dér lidt for længe, men hold nu op hvor det kan noget med sådan et karbad.
S tog sig også et dejligt langt bad bagefter. Velduftende og renskurrede smuttede vi ned til en lækker morgenbuffet på hotellet.
S nænnede ikke at forlade hotellet, så hun insisterede på, at vi gik tilbage på værelset og hyggede lidt inden vi skulle checke ud.
Okay så, så slapper vi lidt mere 😀

Da hun kunne overtales til, at vi tog videre, slentrede vi ned i Nyhavn og hun genkendte Nyhavn 17 fra Legolandsturen, hvor hun havde set det i miniature.
Derefter gik turen til Magasin, her fik den lille dame spenderet lidt lommepenge på et Wii-spil og himlet lidt med øjnene, da jeg tog den frihed at spørge om vi liiige kunne kaste et eller to blik på lidt udsalg af dametøj.
Da vi efter blot 3,5 time var oppe på knap 6000 skridt og jeg i øvrigt også skulle hjem og på aftenvagt, satte vi kursen mod Hovedbanen. Vi passerede La Glace, og der var ingen vej udenom.
Vi måtte ind. Smilla faldt for en vandbakkelse ved navn Prinsesse Thyra (lyserød glasur gjorde udslaget) og jeg hørte min krop skrige på et stykke Othellolagkage.
Jeg lavede lidt hurtig hovedregning, og fandt frem til, at de omkring 20.000 skridt da næsten måtte dække ind for det stykke kage. Det tror jeg faktisk ikke de gjorde.
Nuvel, kl.12.38 tikkede toget ind på stationen, hvor vi blev hentet og fragtet direkte hjem i haven.
Her nyder jeg en kop kaffe, lader op til aftenvagt og S er efter lidt trampolinhop gået på værelset for at lege med det nye LEGO – igen!

Mine damer og herrer, det har været nogle helt fantastiske 27 timer.
Tænk, at min lille tøs nu er så stor,
at hun sætter pris på storbytur med sin mor.
(det rimede….)

Det kan varmt anbefales. Man kan jo også gøre det med en søster, mor, veninde eller MAND!

S foran hotellet

S foran hotellet

Møs Blogmama

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Har du noget på hjerte - så SKRIV!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I dvale og på jagt