Kan I huske mig?

Hokus pokus mig selv i fokus. Jamen på en måde er det jo også okay ikk’ ?!
Det er jo min blog, og derfor er den også liiiidt afhængig af, at min hverdag tillader, at jeg sætter mig til tasterne.
Den sidste måneds tid har jeg delt mig ligeligt mellem at styrte rundt og ligge passiv på sofaen grundet en influenzaagtig tilstand.
Nu er hele husstanden ved at være ovre sygdom, vi har fejret vores “lille” dreng på behørig vis, da han fyldte 14 somre (og jeg kortvarigt gik i panik over, at jeg ikke kan stoppe tiden!)

Om ikke såååå længe skal min dejlige veninde giftes med hendes skønne kæreste. Her støder vi på et problem. Bryllupper kræver jo, som regel, at man er sådan overordentligt pænt klædt på. Det har indtil for 15 sekunder siden også været min plan.
Men jeg er blevet uvenner med alt mit tøj. Også de 2 kjoler jeg købte i, for, god tid, som jeg havde planlagt at have på til henholdsvis vielse og fest.
Så nu er vi dér, hvor jeg skal beslutte mig for at sy noget selv på min killersymaskine, eller om jeg skal ud i en runde 2 i butikkerne med de små og varme omklædningsrum?
Jeg ønsker mig en sponsor af smukt festtøj, som lige ville smide en 3-4 kjoler med et bud til matriklen, så jeg i ro og mag (læs: kaos og panik) kunne prøve dem herhjemme med mine fine sko og det gode lys ude i gangen.
Aaaaaah jeg tror jeg skal sove på det.

Hvis jeg nu ender i runde 2 i butikkerne, så kan jeg jo altid glæde mig over, at jeg her til aften har vundet 115 kroner i Lotto – kaaaatjiiiiing $$$$$$$.