Godt Nytår!

Noget om sne, lavselv-mordere og ny “header”

Er vejret ikk’ liiiidt late to the party, når det stiller sig an med sne post-jul?
Jeg synes det er sådan lidt unødvendigt med sne, når turen til arbejde alligevel ikke går ned af en løjpe, men derimod foregår på cykel.
Kæmpehunden synes derimod sne er bomben, og hun løber springbadut rundt i haven og fanger fnug. Det er ligesom at se mig, når jeg prøver at danse sår’n lidt moderne, sødt – men umådeligt klodset!

Apropos ingenting, så er jeg røget med på den aktuelle must-see doku, og ser nu “Making a Murderer” på Netflix.
Selvom den overskrider alle mine grænser/præferencer, når det kommer til valg af skærm-“underholdning”, så fanger den, fordi historien simpelthen er så grotesk.
Bare rolig, ingen spoiler alert her. Men – jeg siger bare, at jeg endnu er bekræftet i, at der ALTID er 2 sider af samme sag, ja der er sågar nogle gange hele 3 eller 4…!!!
I forhold til min grænse, så er alt der overstiger spændingsgraden, når det kommer til storytelling i Postmand Per enough..
Jeg behøver ikke mere, jeg er umådelig let at underholde, jeg har min barnagtige fantasi at takke for det.
Så I kan nok forestille jer, at min hjerne er i alarmberedskab, når sådan en doku som førnævnte ruller over skærmen.
Derfor er jeg også nødt til lige at nappe et afsnit af “Modern Family” bagefter for ligesom at komme i balance igen…

Nå, desuden har jeg efter at have kigget på alle mulige andre fine blogs, som jeg læser af interesse og ikke pga. fint layout ;-), fundet, at min egen halter lidt bagefter mht. netop layout.

Kedelig header

Kedelig header

Derfor kære læsere, hvis I sidder derude med alle mulige talenter ud i fotografering, tegning, grafiske evner ud over det sædvanlige og i øvrigt har en god idé til, hvordan min header (altså billedet på bloggen, hvori titlen står) kunne se ud, så tøv ikke med at smide mig en mail eller kommentar herunder 🙂

 

God onsdag derude, lav en sneengel når nu du alligevel kan, og snup lidt varm kakao, det feder ikke, når det sner..(tror jeg).

 

Møs Blogmama

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Har du noget på hjerte - så SKRIV!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Godt Nytår!