Julen.. i rækkefølge

Kære søde læsere.
Glædelig bagjul. Er I mætte? Jeg skal da ellers love for, at jeg stadig er mæt.
Lad os starte med juleaften, hvor vi drog til mine forældre med bilen fuld af søskende, der diskuterede, hvilken side af bagsædet de hver især mente de skulle sidde på, Svensken der rolig som altid førte bilen mod destinationen, bagagerummet fyldt til bristepunktet med gaver, guitar og grød, og så var der mig, der med røde læber og højt hår smilede fra øre til øre fordi det endelig var jul.
Aftenen forløb lige efter bogen, vi fik overordentlig lækker mad, sang en masse julesange, pakkede flotte gaver op og spiste så ris a la mande og der blev pakket mandelgaver op!

Næste formiddag blev der samlet LEGO-julegaver til den store guldmedalje og drukket kaffe i rigelige mængder. Så gik forberedelserne af mad til julefrokost i gang, og før vi vidste af det, var vi atter på vej til mine forældre for at spise julefrokost. HAPS og BØVS skulle jeg hilse at sige.
På en måde er det heldigt, at jeg stadig ikke har lært at spise sild, ål, sylte, blodpølse og stærk ost. Det pynter GEVALDIGT på kalorieregnskabet, når disse 5 serveringer ikke indgår sammen med de andre 12 jeg indtog…
Vi spiller altid pakkespil til julefrokosten og sidste år startede vi også en ny tradition med Tegn og Gæt. Her kan alle aldre være med, og det er simpelthen så hyggeligt!
Ved 21-tiden trillede vi hjem. Dog i bil, selvom kroppene snildt kunne have rullet de 60 kilometer hjemover..

Direkte hjem på sofaen, åbnede mig en hvidtøl jo sgu) og så startede jeg forfra på SKAM fordi… jeg kunne!
Efter 3 afsnit tænkte jeg lige, at jeg skulle tage et reality-tjek (læs: tur på Facebook, Politiken, Bloggers Delight). Her kunne jeg læse mig til, at man havde fundet stakkels Emilie Meng.
Den sad. Lige i mor-maven, hvor det gør allermest ondt. Sikke en skæbne, det er så trist og alligevel fik den uoverskuelige uvished en ende for hendes pårørende.
I en anden kategori af tristhed tikkede nyheden  ind fra min veninde ved midnatstid om George Michael, der heller ikke var iblandt os længere.
Det er lidt pudsigt. S har ikke kunnet udstå sangen “Last Christmas”. Det proklamerede hun allerede, da Radio Soft i november begyndte at spille julesange. Således har jeg med megen modstand skiftet kanal, hver gang den kom snigende i bilradioen, hvilket ikke var så få gange endda!!
Nå, men søndag d.25.12.16 ved 10-tiden siger S så: “Ej, jeg tror alligevel godt jeg lige kan give den der Last Christmas en chance til”. Så får vi i lynets hast fundet den frem på vores foretrukne streamingtjeneste og skruet op, vi skulle ikke forspilde chancen for at høre den HØJT!
S konstaterede, at den rent faktisk ikke var så tosset.. Det var da dejligt at høre for en George Michael fan som jeg.
Samme dag som S gav GM en chance til, sluttede han sig til Prince, Bowie, Cohen, Wilder, Ali, Rickman, Lemmy, Cunningham, Haggard og alle de andre, der forlod os i 2016.
Æv pis.

Nu har jeg så nået at være en lille bitte smule på arbejde. Og i går eftermiddags gik jeg på nytårsferie og fejrede det med besøg af vores allerdejligste ven, Tim. Onkel Tim er navnet han går under her i huset. Ungerne elsker ham og det gør Svensken og jeg også.
Jeg har kendt Tim siden jeg var barn, og vi deler samme platte humor, passion for musik og så gøgler vi som to 7 årige i hinandens selskab. Det er befriende og altid hyggeligt selskab,
I går var ingen undtagelse, omend det var svært at få lov at bytte 2 ord med ham, da S så sit snit til at kapre ham, så snart han var inde for døren. Her er det ganske øv, at han bor i L.A. og vi derfor ikke ser ham så ofte. Måske vi skulle sætte kursen mod L.A. og være dem, der besøger ham næste gang? Jeg gider godt 🙂

I dag skal julepynten tilbage i kasserne. Åh jeg synes jo det roder lidt, men der kommer også til at mangle noget i stuen, når det er væk. Så er det godt, at jeg altid går ALL IN på nytårspynt, og i år bliver ingen undtagelse!
Nu vil jeg skænke en kop kaffe, sætte onkel Tims musik på (du kan også lytte lige HER), pille julen ned og forberede nytårsmenu.
Skrives vi ved i morgen?

Hvis dine øjne ikke er helt tørre af at læse denne roman af et indlæg, så kan du hoppe over på www.karmamilli.dk, hvor jeg leger gæst i et indlæg 🙂

Møs Blogmama