Sikke en gyser

Ej kan du huske – venindebogen

cartoon

Jeg kom igen i tanke om denne fantastiske opfindelse, da S købte en venindebog.
Det er i sandhed en skøn opfindelse. Nøj hvor jeg jeg brugt mange timer på at udfylde sider i en sådan med mine veninder.
På et tidspunkt tror jeg faktisk, at vi avancerede og udfyldte den, som vi forestillede os, at de drenge vi var forelskede, ville gøre.
Tosset. Men nu som voksen ser jeg pludselig, hvilket fantastisk samtaleredskab sådan én egentlig er.
Jeg forærede min veninde en voksen-udgave af en venindebog “Sød Tøs” af Majse Njor og Lisa Grue. Der kommer vi altså heeelt ind i sindet på nogle af siderne, næ du, der er det ikke nok at skrive yndlingsfarve og sportsgren på, der taler vi, “hvad vil du være, når du bliver voksen” på et helt nyt plan.
Igen  – slet ikke tosset samtaleredskab. Ikke at jeg har problemer med at samtale med mine veninder, men man kommer omkring nogle andre emner eller måske de samme emner på en anden måde.
Jeg tror også, at jeg skal have købt den selv. JA, det må jeg få gjort.
En af siderne ser sådan her ud

venindebog

Skulle jeg lige lave en hurtig runde med mig selv på ovenstående spørgsmål? Ja da..
Jeg bliver genert, når – jeg får ros. Jeg er simpelthen så dårlig til at tage imod komplimenter.
Når jeg er alene, kan jeg godt lide at – spille guitar, høre høj musik, rydde op (!).
Jeg er gladest når – puha den er lidt svær, I ved begrænsningens kunst mestrer jeg ikke altid, men – jeg er gladest, når dem holder af er raske og glade. Det må være det korte svar.
Jeg er mest ked af det når- uretfærdigheden sejrer. I alle livets aspekter.
Jeg føler mig tryg når – igen, der er mange niveauer at være tryg på. Men – hvis jeg går en tur om aftenen, alene, er det egentlig meget rart at have Kæmpehunden med. Jeg føler mig også tryg, når jeg er omkring mennesker, jeg kan stole på, og som accepterer den tosse jeg er.
Jeg savner tit – Al den familie jeg ikke deler matrikel med, ligesom alle de venner, der ikke bor geografisk inden for en hverdagsoverkommelig rækkevidde.
Mit højeste ønske er – at få lov til at fylde mit liv med gode mennesker og fagligt lave noget jeg brænder for.
Mit højeste materielle ønske er – den er nem et par lex læderbukser med svaj fra Gestuz (på udsalg nu…suk) og et nyt køkken.
Det gør mig stresset når – Enderne ikke hænger sammen, og der går “afvikling” i hverdagen.
Det gør mig stolt når – jeg ser mine børn blomstre, tage initiativ og gøre sig umage.
Når jeg ikke er til stede, tror jeg folk omtaler mig som– en sød, kaffetørstig tosse, der taler alt for meget.
Den der gør mig gladest er – min mand, Svensken fordi vi sammen har skabt et liv med 2 fantastiske børn og et sundt forhold fuld af kærlighed og platte vittigheder.

Så folkens, nu er det jeres tur. Nej det er gas, eller hvis I vil må I gerne lege med i kommentarfeltet 🙂

God fredag!

 

Møs Blogmama

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Har du noget på hjerte - så SKRIV!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sikke en gyser