Hvem bestemmer egentlig over de voksne?

Altså selvom jeg er rundet de 37 år, så kan jeg ærlig talt godt blive i tvivl om, hvem der bestemmer over mig nogle gange. Jeg troede, at det var noget jeg gjorde selv, altså udover de +/- 1300 love vi har her i landet.
Da jeg var barn drømte jeg om tiden som voksen hvor man:

1.Kunne spise lagkage hver dag til morgenmad
2.Gå med højhælede sko overalt
3.Selv bestemme sengetid (alt før kl.23 var ikke cool)
4.Slippe for blækregning og fransk stil
5.Have lige præcis de kæledyr jeg ønskede mig
6.Kunne blive rockstjerne uden praktiske forhindringer
7.Blive gift med Edward Furlong fra Terminator 2

I forhold til de 7 ovenstående eksempler er virkeligheden som selvbestemmende voksen således:

1.Lige så meget som jeg elsker lagkage, har jeg lidt penge til at forny garderobe, når indtaget sætter sig på hofterne.
2.Jeg får sygt ondt i fødderne efter bare 14 minutter på de høje hæle, det hjælper lidt med rødvin, men hver dag..argh vel.
3.Jeg er et tosset mix af A/B-menneske, så jeg kunne have godt af at smutte på puden før 23, men det når som regel at runde dette fortryllende klokkeslet hver dag.
4.Efter folkeskolen har jeg faktisk indtil flere gange frivilligt ladet mit indskrive til mere uddannelse. Franske stile blev der ikke skrevet, men jeg har da kunne svinge mig op og snuppe et 12-tal i erhvervsøkonomi, selvom matematik var mit absolutte hadefag som barn.
5.Vi har 2 dyr, Kæmpehunden og vejrudsigten (vores kat Marley, som løber skrigende indenfor hver gang det regner).
6.Det der med at være rockstjerne er lidt af en udfordring, når man har anskaffet sig 2 børn og et realkreditlån. Men drømmen lever endnu.
7.Jeg er glad for, at jeg aldrig endte med Edward Furlong. Han tabte småkagerne i årenes løb og er vidst lidt fra snøvsen. De siger et billede siger mere en tusinde ord:

Edward som han så ud, da jeg var omkring 12 år..

Hr. Furlong i dag, 2016 – 25 år senere. Livet og de valg man tager, sætter sine spor. Det må have set anderledes ud, hvis Edward i en voksenalder havde spist lagkage i stedet for kokain hver dag.
Og heraf kan man lære, at børns drømme slet ikke er så tossede..

Møs Blogmama