En samlers bekendelser #1

Når man som jeg har spenderet størstedelen af de sidste 9 dage på matriklen, så har jeg (gen-)opdaget, hvor mange ting vi har i vores hjem, som vi ikke bruger. Som i overhovedet ikke bruger. Som i “gud den havde jeg glemt vi havde”-ikke bruger. Det er pinligt og det støver.
Meget af denne efterårsferie er brugt på at lave absolut ingenting. Det er jo både godt for den mentale sundhed sådan at lade op til arbejdet atter begynder, og så er det nemt at lave sammen med andre. Altså har de voksne herhjemme tilsammen ikke lavet noget som helst af praktisk karakter, dette er også gældende for vores kælder, som vi gennem tiden har isoleret lidt alternativt, nemlig med ting og sager.
Når jeg nu sidder her på feriens sidste dag, kan jeg sgu godt ærgre mig lidt over, at jeg alligevel brugte SÅ meget tid på at lave nul og niks. Jeg havde nemlig en indre liste, hvor kælderoprydning stod allerøverst bøjet i neon.
Ligesom det har gjort ved alle andre ferier/fridage..
Men det er i sandhed et projekt af større kaliber, når jeg sådan tænker efter.
Jeg er en samler. Jeg har følelser for ting. FOR TING?!!!!
Okay måske er følelser lidt voldsomt beskrevet, jeg tror aldrig jeg ville blive jaloux på mine gamle kladdehæfter eller ungernes første sparkedragter, men der er mange minder forbundet med disse genstande, og jeg er panisk ved tanken om at glemme disse minder, hvis jeg smider tingene ud.
Der er bare et problem ved at have det sådan, og det er pladsmangel. Vi har simpelthen ikke en eneste kvadratcentimeter vi kan overveje at fylde med noget som helst.
Et hyggeligt hjem er efter min overbevisning også et hjem, hvor man kan ånde. Ikke kun sådan på overlevelsesmåden, men også på den visuelle måde. Et hjem har plads, kan rumme og omfavne, uden at det er en uheldig krammer af kasser med mine debutplader, der vælter ned som et flot klodsmajortårn eller 54 cykelbaglygter med hver deres defekt eller mangel på partner (læs: forlygte) fordi ungerne altid fik en forlygte med på lejrtur, når man ikke kunne finde den rigtige lommelygte.

Jeg har tænkt mig at gøre op med min virkelig dårlige vane med det samleri, og er gået på jagt efter tips til organisering og oprydning. Det lyder måske dumt, og måske kan du ikke nikke genkendene til at have én skuffe, der er dimseskuffen med plaster, batterier, pizzariamenu, kuglepenne, ekstraskruer til IKEA-møbler, et udløbet pas og noget kattepenicillin – MEN det kan jeg, og måske har vi flere af denne slags skuffer. Men det stopper nu.
Skuffe for skuffe, skab for skab har jeg tænkt mig at rydde og bringe orden i kaos.
Åh det føles godt bare at skrive det…
Jeg har samlet lidt inspiration på GoodHouseKeeping , de er måske en lille bitte smule besatte af det dersens orden, men hey – bare det smitter en anelse af, så er jeg vidst godt på vej 🙂

Møs Blogmama