Weekend

Aaahhh søndag

Jeg er ret sikker på, at hvis jeg slapper mere af, så tisser jeg i bukserne. Sådan en dag har det i sandhed været. Min bedre skånske halvdel kom hjem fra Jylland, og hjem kom også vores poder, der lige måtte finde sig at få kysset kinderne af…
Planerne var store om bygning af skaterrampe, men vi havde mere brug for at nyde dagen sammen og snakke om den store i dag, der venter i morgen. Tilbage til virkeligheden, skolestart, parat, GO!
V tyvstartede jo som tidligere skrevet i går, og det var, som forventet, en hyggelig dag, rig på info om skoleåret der venter, og en buffet der vil gøre den gode gamle sværvægter i buffet, Restaurant Ankara, til skamme. Nøj hvor jeg elsker, når en masse mødre (og måske fædre?) har gjort sig umage og kreereret tærter, deller, brød, pesto, salater i alle afskygninger og formålet er at spise løs! WIN! Sådan skulle flere lørdage være 🙂

I morgen venter S første skoledag som 1. klasses elev. Hun glæder sig VILDT! Hun har faktisk lige smurt sin madpakke, pakket tasken så den står skarpere end Sharin Foo’s page og hængt et sæt tøj frem!

Der er også sket det glædelige, at kattekyllingen har fået sig et navn.
Valget faldt på Marley, idéen kom V med, og vi blev alle 4 hurtigt enige om, at han faktisk ikke kunne hedde andet. Skønt!

Så nu kan jeg overfalde sofaen og den første og bedste film Netflix byder på, med ro i sindet og pastel i stuen! Det med pastel er varslet, så sid ikke og spil overrasket..
En del af vores stue ligner nu noget, der er købt på udsalg af rekvisitter fra Miami Vice. Svensken er cool med det, og det er jeg også. Vores gamle, hvide m. patina, bondelook sofabord har nu aftjent sin 8-årige brugspligt, og er erstattet af ikke bare én men to yngre og mere farverige modeller. Får det sgu næsten helt dårligt. Godt det er møbler vi taler om 😉
bord

God aften derude!

 

 

 

 

Møs Blogmama

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Har du noget på hjerte - så SKRIV!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Weekend