Når ens garderobe leger SATC!

Weekend

Åh hvilke herlig titel at sætte sig til tasterne til. Smag lige på det en gang – weekend!
Sådan, og så er vi i gang igen, nemlig på “i skole på en lørdag”-måden. Det er nemlig, hvad jeg skal i dag. Eller det vil sige, at V starter i skole på en højhellig lørdag. Det er noget med lilleskole, familien tager med, fælles frokostbuffet og det er alt sammen vældig hyggeligt.

V skal starte i 7. klasse. Det er jo så ikke feset ind på min lystavle endnu, og det blev understreget af, at jeg var lige ved at købe et matchy matchy sæt bogbind/ringbind med knapt så 7.klasses-agtige motiver samt en Ninja Turtles madkasse.
7.klasse er også årgangen, hvor man bliver konfirmeret i vores sogn, hvis man altså tror på al det med Gud og Jæsus! Nonfirmeret hvis man tror på herregode gaver, lex mad og sit livs første glas pagne…. Sidstnævnte ting forekommer mig bekendt også, hvis man vælger modellen med Gud.

Nå men tilbage til denne weekend, som så altså kommer til at stå i de spidsede blyanters tegn. For der skal da pakkes en sprød skoletaske med alskens tingel tangel i penalhuset, der bare venter på at blive væk.

S kommer også hjem fra miniferie med moster og kusiner, hun har nu sammenlagt været væk hjemmefra i alt for lang tid, så lang tid, at  jeg  sgu næsten glæder mig helt til, at det Rapunzel-lange hår skal vaskes og redes. Hun skal i øvrigt starte i 1. klasse. Så smøger vi ærmerne op og kaster os ud i børnestavning og ny skolereform, som jeg ærligt ikke helt ved, hvad kommer til at betyde for os som familie eller S som elev. Det ser vi på, spændende bliver det.

Måske der også kan blive savet lidt i noget træ og så købt lidt mere træ ind, så den der berygtede rampe kan begynde at tage form!

Jeg vil smutte i skole nu og derefter tage ud og købe noget i pastelfarver!!!

P.s. Sidder i skrivende stund med nyfarvede øjenbryn og den erfaring rigere, at mine bryn tager hurtigt imod farve!
Min dejlige mand beskrev mit nye ( og åbenbart ikke så Cara Devigne-agtige) look, som “et nyt medlem af castet fra Angry Birds”.
I får ikke et billede af mig, og så alligevel…
imagesXWRYVDAV

 

Møs Blogmama

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Har du noget på hjerte - så SKRIV!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når ens garderobe leger SATC!