Crazy Cat Lady

 

Crazy cat lady bliver jeg aldrig. Men – jeg synes, at de er virkelig skønne på nogle områder, aldeles sære på andre, og sidst men ikke mindst, går de på 4 ben og ikke 2, og derfor betyder det ikke, at man holder mindre af dem, fordi de ikke har adgang til spisebordet.

Nå banen så er kridtet op, så har vi budt en lille 12 ugers gut velkommen i vort hjem. Han flyttede ind i går, og er i al sin almægtige dejlighed svær ikke at holde af. Dette på trods af, at jeg endnu ikke har kendt ham mere end 20 timer!
Det er alligevel de færreste mennesker, der kan bestå sår’n en 20 timers test, jeg tror det må skyldes mangel på ultra cuteness og knurhår.
Nuvel, vi har haft kat før, sågar 2 på samme tid, søstre, der endte med at té sig, som var de deltagere i Real Hollywood Housewifes. De var søde, men med en overvægt på særhed, der gjorde, at de ikke rigtig gad det dér med at blive aet FOR meget…
Så er det lige, at de “misser” pointen med et nåja k.æ.l.e.dy.r.!!

Imens vi havde den ene søster tilbage (den anden flyttede hjemmefra i ren frustration over at skulle dele matrikel med hysterisk søster), fik vi kæmpehunden!
En glad, STOR og bumlende hovawart, der er vogter med “løb efter andre dyr og se om de vil lege” i ascendanten.
Mage til “mis”-match skal man lede længe efter. Alle overlevede nogle år med den besætning indtil katten blev uhelbredeligt syg, og desværre måtte aflives.
Så blev der tomt ovre i periferien, hvor katten mest havde holdt til.

Efter laaaange snakke og overvejelser for/imod, med utrolig katteglad datter in mente, fandt vi så ham her:

 

En lille tiger-ninja-bandit, som jeg i nat har puttet med nede i stuen.
Han er godt nok sød, og kæmpehunden er godt nok interesseret i ham.
De 2 skal nok blive et godt makkerpar!

Møs Blogmama