Aaahhh søndag

Mmmmm mandag

balloner

Tænk hvis hver mandag startede med, at vi alle sammen lige sendte en røvfuld balloner i assorterede farver til vejrs! Det tror jeg faktisk ville kunne holde konfliktniveauet på en hver kvindedomineret arbejdsplads nede.
Som den fødte optimist jeg er, synes jeg, at det er på sin plads at give idéen et skud, og gerne i nær fremtid, for man bliver altså mere end almindeligt glad i låget af balloner og blå himmel. Punktum.
Nå grunden til, at undertegnede jubelidiot fabler om balloner og konfliktløsning er jo fordi, at jeg var med til Smillas første skoledag, 1. klasse, i dag.
Traditionen byder på morgensang og ballonafsending, og hvert år går det lige i tårekanalerne på mig. Jøsses dame, tag dig dog sammen! Her står du blandt flere hundrede mødre, der hverken ser usympatiske eller følelsesmæssigt afstumpede ud, men som til gengæld smiler, synger og har tørre kinder!
Jeg ved ikke, hvordan de bærer sig ad, men må konstatere, at jeg endnu ikke mestrer teknikken at aflevere barn til nyt skoleår uden røde øjne.
Jeg lever med det.
Skøn morgen, hjem med mig og bage snydecroissanter og brygge kaffe, kæle med Marley og Kæmpehunden (som faktisk hedder Dina..), og så vores egen lille tradition med 1. skoledagshygge om eftermiddagen med mormor og farmor, og i år var oldemor også med, SÅ hyggeligt.

Nu er klokken så blevet lidt for mange, var for sløv til at komme til tasterne… Det skyldes bagværk og lavt fridagsgear. Har konstateret, at vores poder igen har smurt deres madpakker og nu er der ro i lejren. Orv, så blev der stille hva Fru Appehl..
Nu vil sætte mig og stirre på min pt. basspillende mand, og tænde for et afsnit “Venner”, når der går tomgang i funkbeatet 😛

Møs Blogmama

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Har du noget på hjerte - så SKRIV!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Aaahhh søndag