Fredagscrumble

Fredagscrumble er et begreb, jeg er ret sikker på, at jeg lige har opfundet!

Hvem vil ikke gerne have en fredag med krummer i, altså de gode krummer, ikke dem i sengen. Det er de VÆRSTE!
Jeg synes det er lidt synd for “krummer”, de er jo bare rester af noget.. Men hvis det nu er rester af noget godt, så synes jeg da, at de fortjener noget opmærksomhed á la et godt ben at koge suppe på. Det er jo trods alt også en rest fra noget. Jeg ved da godt, at der er grænser for, hvor mange gange der kan koges suppe på et ben ligesom, at studenterbrød heller ikke yder de fiiine krummer retfærdighed, når de bliver mast sammen og tilsat romessens. Nøøøh du, studenterbrødet har fået sin overmand i “pop-caken”, en luksusversion, hvor krummerne aldrig når at blive til krummer, men går direkte fra lækker kage til ny, beriget, kage!

Nå, der kom det lige til at handle om kage, og det er nok fordi, at jeg kom på begrebet, da jeg i forgårs bagte en æblecrumble, der bragte mig i en tilstand af madlykke/selvtilfredshed. Æbler fra eget vildnis og så lige twistet med lidt lakrids (æbler og lakrids kan SERIØST noget sammen) og så ellers bare gode råvarer, rigelig smør og en tur i ovnen. Halle-freakin-luja. Der var MEGET stille i køkkenet, den tid det tog svensken og jeg at nyde hver vores tallerken.

 ja ja, jeg ved godt, at den også ligner en lasagne….

Men er der krummer i fredagen, så synes jeg som regel også, at weekenden bliver god.
Så nu vil jeg lægge nogle gode planer for dagen, der blandt andet byder på at ældste barn vender hjem fra lejrtur, beskidt og træt, men uf det bliver godt at få ham hjem. Yngste barn har meddelt, at hun tager en overnatning hos farmor.
Jeg skal lave lidt bambiøjne på søde kvindfolk, men ellers er dagene åbne! I like it…
(hvaaaad med miiiiiiiiig råber haven – som er forsømt i en grad, der ikke kan måles)
Ærlig talt have, jeg ved det ikke. Jeg har aldrig lovet dig noget, men jeg kommer i hvert fald ud og plukker nogle flere æbler….

GOD WEEKEND!

 

Møs Blogmama