Modemagasiner

Jeg har  mine yngre år arbejdet med distribution af magasiner. Heriblandt modemagasiner, som jeg efterhånden udviklede en form for dyb, dyb afhængighed af. Jeg kunne bruge TIMER på at læse, betragte og drømme mig væk i disse. Mage til smukke billedserier, fede, nørdede artikler om mode og mængder af uopnåelige drømmekøb skulle man kigge længe efter.
Der var dog allerede én ting, der irriterede mig en smule dengang. Hvorfor skulle jeg bladre 8-9 sider med reklamer ind i bladet, før jeg stødte på en indholdsfortegnelsen.
Her til aften sad jeg og læste endnu et skønt modemagasin i en særlig ekstra tyk udgave. Men denne gang skulle jeg simpelthen bladre frem til SIDE 47!!!!!!! Før bladet ligesom gik i gang. Ej men for hævled, det svarer sgu da til, at man lige skal høre 16 minutters polka INDEN man får lov at høre sin yndlingssang i radioen.
Ok så leder de da til noget inspiration de dersens reklamer, men man mister da lidt modet, når man har udviklet krampe i kontorpølserne efter side 23 og nærmest opgivet håbet om, at nå til bare noget tekst eller redaktørens klumme..

Jeg ved også godt, at det koster knaster at lave disse fine magasiner, og jeg ved også godt, at modehusene/parfumehusene betaler i de dyreste domme for disse “spreads” (dobbeltsidet reklamer), men det er da ved at tage komplet overhånd, ikk??

Nå det var vidst et 1st World problem, jeg beklager.
Lad os skifte emne.
Vi fandt vores første cache i dag. Jo sgu! Jeg fik lokket familien ud endnu en gang efter aftensmaden, havde tjekket en af dem i sværhedsgrad 1 og med str. M cache. Vi, eller V, fandt den faktisk temmelig hurtigt, helt perfekt. S var lykkelig og havde mod på en tur igen snart 🙂 Det er altså helt hyggeligt at læse logbog i sådan en cache, og vide, at andre også har været på jagt efter denne “skat”. Kan stærkt anbefale det, og måske var det en idé til en familiefest eller fødselsdag for lidt større børn med en lille udflugt!

 

Møs Blogmama