Min musik

Jubilæum og Geocaching

Okay venner, vi snakker S.E.R.IØ.S. latetotheparty-bussiness her!
For et lille stykke tid siden hentede jeg en geocaching-app til los phonos. Og dér lå den så og ventede. Og den ventede.
I dag kom jeg så i tanker om den igen, og uden egentlig at have sat mig synderligt meget ind i konceptet, lokkede jeg familien ud en tur efter aftensmaden på skattejagt! Eller dvs. noget der minder om, S var dog som udgangspunkt lidt skuffet over, at vi ikke skulle lede efter kister med guld (det var jeg på en måde også!), men hun synes alligevel om idéen med at have en ting med til cacheen. Nuvel, ud med os på jagt efter en, der efter app’ens instruktioner blot lå 476 m fra vores hus. Lige til at overskue, og S var kortlæser på turen.
Da vi så nåede spottet, brugte vi rundt regnet MEGET lang tid på at finde…. ja her starter det sjove så, for vi anede faktisk ikke rigtigt, hvad vi egentlig ledte efter???
Jamen flot Tanja, skidegodt researcharbejde. Og timingen, FANTASTISK. Sådan deromkring kl.19.30, hvor dit yngste barns overskud er ved at flyde over.. Vi måtte gå tomhændet og slukøret hjem. S var rasende. Jeg var sådan set pænt irriteret på mig selv over, at jeg ikke liiiiige havde læst logbogen for den bestemte cache og set, at folk havde skrevet at den var middelsvær at finde, og fandt i øvrigt ud af, at den var på størrelse med en filmrulle!!!!!!! Jamen for Helgoland, vi stod i vildnis til knæene, hvordan i alverden skulle vi kunne finde en filmrulle! Nå, men det er nok dét, der ligesom er sporten her.
Senere har jeg så googlet mig til, at nogle cacheer er større og rent faktisk har ting i sig og ikke bare små papirrullelogbøger..
Vi overvejer at udfordre skæbnen endnu en gang i morgen! Et nyt sted dog. I forbindelse med min research læser jeg, at der er folk, der er oppe på at finde over 3400 caches???? WHAT????

En anden af dagens særlige begivenheder (ved for resten ikke om jeg synes -geocaching er en særlig begivenhed) er, at jeg i dag har 3 års jubilæum som lægesekretær. Kom faktisk først i tanke om det midt i frokostpausen, og havde nær fået min bananmad (?) galt i halsen. 3 år jøsses synes jeg lige i et splitsekund, da jeg SÅ kom i tanke om, at det hverken kaster reception, jubilæumsgratiale eller personlig tale fra ledelsen af sig.
Så jeg tyggede mig igennem resten af min bananmad og fejrede det med et stykke klassens time kage, nogen havde bagt & bragt.

Bagt & Bragt
Shit, det er da en voldsom god forretningsidé!
Kunde: Nøj jeg sidder lige og får lyst til et stykke rabarbertærte, tror lige jeg bestiller en, så er den klar til aftenkaffen.
Bagt & Bragt: Ja så gerne, vi leverer mellem kl.18.30-19.00.

Det ville sikkert ikke være en billig fornøjelse, men helt ærligt. Jeg har da oftere lyst til tærte end pizza. Så lå muligheden lige til højrebenet, så var jeg garantrisse ikke sen til at anskaffe mig et stempelkort til B&B.

Nu vil jeg smøre et par madpakker og drømme om lun rabarbertærte med lakridsflødeskum!

TILFØJELSE!
Var jo nødt til liiiige at Google, om andre havde fået ovenstående fuldstændigt geniale idé?
Det var der selvfølgelig. BAGTOGBRAGT .

Møs Blogmama

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Har du noget på hjerte - så SKRIV!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min musik