Give Away vinder slutspurt


Weekenden ånder mig i nakken, og jeg kan li’ det!
Jeg har både planer om at se og kysse på en baby, hygge med familien, se nogle af mine dejlige veninder og så har jeg som altid, den evige, lange liste over ting jeg virkelig også gerne ville nå. Hver fredag tænker jeg, at det kan jeg godt. Weekenden er jo lang. Men hey, der bliver sgu kun smidt 48 timers tjenestefri i efter mig, når jeg slentrer hjem fredag eftermiddag. For weekenden er jo kun lørdag/søndag. Hvis vi så trækker de timer fra jeg sover, burde være 16, realistisk 13, så er der 35 timer tilbage.
Af de 35 timer har jeg næsten 2 hele timers “hellig” morgenkaffe tid. Dem elsker jeg. Mine weekendmorgenkaffestunder med et blad, lidt snak, men helst ikke som fuld skrue underholder for matriklens yngste beboer. Det kommer senere på dagen.
Nå, så er vi nede på 33 timer. Det er altså ikke meget at gøre godt med, når min vildeste fantasi kan fremtrylle følgende “To do-liste” OG man gerne vil kysse på mand og børn det meste af tiden.

1. Gøre haven vinterklar (780 kvm VILDNIS inkl. fuld trailer (usorteret!!))
2. Rydde op i kælderrum (Indeholder vasketøjsafdeling, julepynt, legetøj, vaser, spil, aflagt tøj, dimser og dutter mm.)
3. Fjerne gulvtæpper på førstesal (seriøst, hvor lang tid kan det tage??)
4. Rydde ud og op i køkkenskabe (Gosh mand, vi går aldrig ned på mangel af køkkenmaskiner)
5. Sy lidt lækkert tøj
6. Spille guitar og måske skrive lidt musik (ja for man kan jo helt selv bestemme, hvornår man er inspireret….NOT)
7. Sætte lister op alle mulige steder (vi går åbenbart altid kolde, når vi når til listeopsætning ex. omkring vores vinduer i entréen, der blev bygget for 5½ år siden)
8. TRÆNE (helst 2 gange)
9. Lave fint julepynt
10. Købe julegaver
11. Vaske i bund (Åh I er flere der har det på samme måde – og vi ved ALLE, at det ikke kommer til at ske)

Ovenstående er jeg sikker på ville kunne beskæftige en 10-12 mødre i en uge eller mer´.
Hvorfor fa’en er det jeg tror, at jeg kan få min krop og hjerne i omdrejninger, og i øvrigt springe alle fysiske love, og nå alt dette?
Jeg ved det simpelthen ikke.
Men én ting ved jeg, og det er, at jeg ikke når det OG at det er okay.
I virkeligheden trives jeg nok bare bedst med, at listen over muligheder er uendelig.
Og hvis jeg en dag, når de første 10 punkter, så kan jeg trøste mig med, at der altid er vasketøj!

God fredag derude!

Møs Blogmama

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Har du noget på hjerte - så SKRIV!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Give Away vinder slutspurt