Historien om den onde sports-bh (og husk teater-konkurrencen)

Blød, men også slap! Nej jeg er ikke i færd med at beskrive hverken post-ammebryst eller min bagdel. Det er en kort og præcis beskrivelse af en soft-bra. I ved sportsbh’en til brug når du ikke dyrker sport. Bh’en der ikke gør større væsen ud af sig, end at være blød, lige præcis nok støttende til, at dens eksistensberettigelse er sikret og god under en t-shirt.
Altså sports-bh’ens lillesøster, der nu har vokset sig stor, smuk og er blevet voldsom populær, så populær at hun bliver båret oftere end selve sports-bh’en.

Men – der er ét problem med soft bra, og det er, at alle de fine (og dyre…ahem..) “normale” bh’er ligger og kukkelurer i skuffen.. Den nye pige i klassen har simpelthen overtaget opgaven som støttepædagog for de sørgelige rester a.k.a. en barm der har ammet 2 dejlige, men også MEGET sultne babyer (Husker dog også at min debut ud i noget bh-lignende var en jersey Dranella soft bra..).
Jeg må så også indrømme, at jeg ikke har kastet mig ud i de helt store eventyr, når det kommer til materiale og farvevalg. De få stykker soft bra’s jeg har ligner umiskendeligt en simpel sports-bh. Og jeg kan ligeså godt indrømme, at de ikke afføder hverken pift eller fløjt fra det modsatte køn a.k.a. Svensken.
Jeg tror faktisk ikke engang, at jeg kunne mønstre et højt hujen og piften fra en trængende håndværker hjemme på orlov fra renovering på 5. måned af håndværkertilbud på øde ø .

Tilsætter du så en Sloggi-trusse af den originale slags, altså vi snakker hvid high cut model (har hørt nogen kalde den for potensødelæggende kogebomuld!), ja så har du opskriften på ren velvære undertøjsmæssigt.
I må da være enige med mig i, at det trods alt er mere behageligt med en “mormor”-trusse med slap elastik end et stykke blonde tilsat 2 sytråde, der tilsammen udgør en G-streng!!