Noget om kinder, ører & knæ

Pondelok FTW


Inden klokken er 8.30 mandag morgen har jeg som regel mødt op til flere mennesker, som stønner lidt over, at det nu IGEN er mandag!
Jeg skal da ikke sidde her og spille hellig, jeg slutter mig skam også nogle gange til koret der klager. Men ved I hvad, det er da spild af energi og tankevirksomhed for ikke at tale om, hvor forkælet det er, at vi gentagne gange brokker og beklager os over, at vi nu skal face endnu en mandag!
En opsang her fra skal lyde: Vi er da ikke så lidt heldige over, at vi denne mandag d.13.4.2015 slår øjnene op og har alle muligheder i verdenen for at skabe en dejlig dag for os selv og andre.
Jovist kommer vi/nogen af os/nogle slet ikke fra 2 fridage, og jeg skal da ellers lige love for, at vi kan tilpasse os weekend-mode hurtigere end Beyoncé kan opnå 1000 likes på et billede på Instagram – og dét er hurtigt!
Hvorfor er det så så svært for os at tilpasse os den anden vej?
Jeg har sagt det før og siger det igen, tænk at vi er så heldige, at vi hver 7. dag får chancen for en “ny start”. Ny uge der byder på en masse muligheder for at skabe nogle fede ting og oplevelser.

Måske ligger “mandagsøvkulturen” begravet i navnet “mandag”. Kræver denne dag sin mand? Er den virkelig så hård?
Hvis det er navnet det kommer an på, så er jeg ikke sen til at nuppe Slovakiets betegnelse for samme ugedag “Pondelok”. Ha, jeg bliver i helt højt humør, prøv lige at sig det højt for dig selv…… er det ikke rigtigt, at man lige smiler et øjeblik.
Skulle man læse det som et dansk ord, ville det direkte synonymiseret  betyde “funderelok”.
Altså kunne man bruge dagen til at lokke hjernen i sving med at fundere over gode idéer og hvor skønt det er, at vi endnu en gang får lov at stå op til en pondelok 😉

Møs Blogmama

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Har du noget på hjerte - så SKRIV!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Noget om kinder, ører & knæ