Ugen + det løse der gik..I

Jeg gjorde det!

1584945I dag stod jeg i Netto og skulle bare lige have et par småting (det bliver i øvrigt altid 300 kroner…?), så lokkede spotvarehylderne med damebladshelten/fitnessguruen/kendistræneren Anne Bech’s “Bikini Bootcamp”-bog.
28 dage på nøje planlagt kost og træningsprogram,  og så skulle jeg se noget skarpere ud en i dag. Kæft det lyder nemt og overskueligt tænkte jeg og kiggede lige hurtigt ned af mig selv og de runde kanter min krop mestendels består af.
Jeg er typen, der liiiige læser kort i en bog i  butikken, bagsiden af bogen er ikke nok for mig, så jeg slog op på en tilfældig side, hvor der står ” i denne uge skal du spise følgende hver dag: kål og broccoli, agurk….bla bla bla…. undgå kaffe i disse 28 dage”.
UNDGÅ KAFFE!!!
Anne Bech jeg stopper dig lige her.
32593392Jeg skyndte mig at lægge bogen tilbage og puttede i stedet en Bounty i kurven, trodshandling. Flot Fru Appehl…

Jeg gjorde det, at jeg ikke købte bogen, men i stedet tænkte, hvad så efter de 28 dage. Er jeg så frelst? Eller har jeg cravet chokolademadder og kaffe så meget, at jeg kaster mig ud i et misbrug? Det kan vi da ikke risikere – vel?

Møs Blogmama

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Har du noget på hjerte - så SKRIV!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugen + det løse der gik..I