27 timer i KBH

Alt tåler en gentagelse… eller hvad?

For 1 år og 4 dage siden skrev jeg dette indlæg , det handler om havearbejde..
Da jeg i forgårs stod i et havebed (et af vores egne, alt andet havde været mærkeligt) med måsen rettet mod sålens ubarmhjertige stråler og prøvede at komme noget skvalderkål til livs fik jeg en slags deja vû fornemmelse..
Selvsamme bed stod jeg nemlig face to face med sidste år på samme tid, og kom i bund.
Det kan man så ikke se nu, ALT er vokset mig over hovedet, og selv om det måske ikke siger så meget, så siger det alligevel ikke så lidt.

Skvalderkål breder sig hurtigt og blomstrer i juni-august.

Okay skvalderkålen er ikke vokset mig over hovedet, men næsten.. Billedet er lånt fra bolius.dk

Nå, men denne lille smøre af en smalltalk leder et sted hen.
Wait for it……
Hvorfor gentager man sine fejl? Jeg mener som voksen og nogenlunde normalt fungerende, hvorfor lærer man så ikke af sine fejl eller bedre endnu, lytter til nogle gode råd, fra folk der har lært af deres fejl? Lad os bare bruge ovennævnte bed som eksempel.
Sidste år stod jeg i kampens hede og fik flået underben op af brombær og revet mine bløde overarme til blods af grene med modhager, torne, grene der bare var grene osv.
Not funny, men her står jeg igen. Forfra. Dumt.
I alle 9 år vi har været husejere, har mine kære forældre, der har været husejere flere år end jeg kan regne ud, fortalt vidt og bredt om barkflis.

Barkflis og fin blomst!!!

Det er så ikke lykkes Svensken og jeg at indkøbe barkflis til bedene endnu.
Det er som om, at når bedet er fint og skvalderkålsfrit, så glemmer jeg alt om, hvor hårdt det rent faktisk var at nå hertil.
Lidt a la at føde et barn, vaginalt! Når barnet er ude, glemmer man smerten (lige indtil man rejser sig fra fødesengen…!)

Nå bottom line, jeg tror jeg vil øve mig ikke at gentage de fejl, jeg er gjort bevidst om af mig selv eller andre.
Det bliver selvsagt ikke nemt, men er da et forsøg værd.

Med disse ord vil jeg skrive barkflis på indkøssedlen og så i øvrigt glæde mig til en weekend, der står på skolestart for S, en kølig Aperol spritz på terrassen (eller 2! det er jo modeuge…), hygge med gode mennesker, sang og musik!
Jo det bliver i sandhed en dejlig weekend!

 

 

 

Møs Blogmama

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Har du noget på hjerte - så SKRIV!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

27 timer i KBH