Når man er mat i koderne..

Jeg har ikke opgivet min blogger-titel, men til gengæld skyldes mit fravær, at jeg ligger underdrejet af feber, hoste og en gedigen forkølelse, der har besluttet sig for at intensivere som dagene går.
Husets yngste beboer (af mennesker that is) og jeg stiler mod en verdensrekord i Kleenex-forbrug, og med røde næser stormer vi mod mål.
Selvom sådan nogle sygedage kan have sine momenter af hygge, så overskygger disse ikke den åndsvage følelse af frustration og rastløshed, der overtager hele min krop, når jeg er syg.
Jeg duer ganske enkelt ikke til at være uarbejdsdygtig flere dage ad gangen.
Så er der også lige dét, at jeg ender hver samtale med at være forpustet. Det er IKKE fedt, når man normalt er typen, der har meget på hjerte og kan snakke i lind strøm fra morgen til aften. Jeg gentager IKKE fedt!
Derfor er der også gloet mange timer på diverse mere eller mindre gode serier og film. Men jeg er ærler tærler mæt af Netflix nu efter knapt en uge på langs.
Luksuproblem I know. Sådan i det hele taget.
Derfor stopper jeg piv nu, og glæder mig til, at jeg igen kan komme på arbejde og i øvrigt kan kokkerere et måltid mad til min dejlige familie inkl. Svensken, der i disse dage agerer total overbliksmand med styr på sagerne i det lille hjem. YES!

Vores skønne største unge, V, er på linjetur på Samsø, han skal gå laaaaangt i 3 dage, og jeg håber solen skinner på ham, ingen myg bider på og vabler er en by i Rusland!

Med ønsket om at I alle er raske og friske, sniger jeg mig tilbage til sengen og en lur.

Møs Blogmama