Portlandia

Jeg er solgt. Til stanglakrids. Fuldstændigt.
Jeg vinker også farvel til aftener, hvor jeg kigger drømmende ud af vinduet imens jeg klimter på min guitar (for det sker jo flere gange om ugen – NOT). Jeg kan måske mere realistisk set nå at vaske lidt færre maskiner tøj, slet ikke få smurt madpakker om aftenen og ændre min serievane til noget NYT.

Min gode, gamle ven Tim har anbefalet mig en ny serie. Den er så spot on på min (platte/langt ude) humor som man kan komme. He knows me well.
“Portlandia”.
Ja – måske er jeg IGEN late to the party (4 år for at være eksakt), men for hævled jeg har grædt af grin de sidste par aftener, når nye klip er tikket ind i min indbakke.

Der ligger lige nu 4 sæsoner på amerikansk Netflix og venter på mig.
Jeg tør nææææsten ikke gå i gang. Vil på en måde også gerne gemme det lidt. Kender I ikke det? Lidt ligesom hvis man har hørt en fed plade eller set en über nice film, så ville man ønske, at man kunne spole tilbage og have oplevelsen af førstegangsindtrykket tilgode.
Nå, men jeg har nu set så mange småklip og teasere, at jeg snart ikke kan holde mig tilbage.
I får da også lige et par klip. Husk at mit grundstof består af plat. Det kan du så krydre med barnlig og langt ude.
Nu er I advaret!!!!