forrygende fuldtallig fredag

Mægtig mandag

Nå mandag lægger ud med et syn, hvor naturen i dén grad praler, så er det sgu svært at bevare pessimismen..
12053139_10153064610631135_1438498660_n

Jeg nød hver og en af de 8 kilometer morgenens cykeltur bød på, luften var frisk (og rockerkold = vanter) og solen stod lavt og skinnede insisterende lige ind i de stadig lidt sovetykke øjne.
Efter en dejlig weekend med godt selskab og hvor jeg oven i købet også fik slået græs og kløvet brænde, så er man fakker talt klar til en ny uge med dejlige kollegaer, skønne udfordringer og råhygge i det lille hjem.

Apropos råhygge, så tilføjede vi lige en ny dimension til dette i går, da Svensken kom med en udfordring.
Vi skulle dyste/bare have det sjovt og få sved på panden, i 5 discipliner:

Gå i bro (ha! som om…)
Hulla hoppe (den rocker jeg for vildt!)
Armbøjninger (øøøh)
Mavebøjninger (hmmm)
Planke (hahahahahaha aaaaav)

Ingen navne nævnt ifht tid/antal/vinder eller noget, men jeg vil GERNE dele ud af mine indslag i ovennævnte dyst, da de muligvis kan virke trøstende eller motiverende for andre som jeg….
Gå i bro tør jeg ganske enkelt ikke, da jeg har en højre skulder, der har sit eget liv og gladeligt sublukserer (går af led -lightversion), hvis lysten kommer over den, eller jeg frivilligt kaster mig ud i nåja “en bro”.
Hulla hop er jeg ret skrap til, og S har lært mig en god teknik, der gør, at jeg godt kan snuppe et afsnit af “Venner” imens hofterne danser lystigt.
Armbøjninger, jeg trøster mig med at det er grundet ringe teknik og ALDELES ikke mangel på muskelmasse, at jeg kun kunne mestre 2, TO, reelle armbøjninger. Damn it.
Mavebøjninger går ikke med min blivende rest af en bækkenløsning. Mig og fladt gulv er bare ikke optimalt.. så jeg stod over…
Planke, well jeg begyndte at sprutgrine efter 27 sekunder og kastede mig tungt på gulvet – flot, NOT!

Hvor om alting er, så var det megahyggeligt at få pulsen op hjemme på stuegulvet, og jeg er da egentlig ret sikker på, at scenariet vil gentage sig snarest…(it better, jeg er jo i den ringeste form…).

Jeg tror nu alligevel, at universet belønnede mig en lille smule for min indsats, idet der lå en fin pakke og ventede på mig, da jeg kom hjem fra arbejde
Den indeholdte nogle utroligt fine (og lidt høje) sko, som jeg agter at iklæde mig ligeså snart en lejlighed byder sig.
De er tiltænkt et bryllup jeg snart skal til, men jeg tror ikk helt jeg kan vente så lang tid…

Er de ikke fine :-)

Er de ikke fine 🙂

Møs Blogmama

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Har du noget på hjerte - så SKRIV!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

forrygende fuldtallig fredag