Fastelavn, reddet af tyl...

Noget om Jim, kunst og kalorier

Vi har snuset til nogle plusgrader. Dette kan afstedkomme helt vilde ting hjemme på vores matrikel. Der er f.eks. blevet lagt planer for haven, jeg har sågar været ude i den og sådan ordne lidt. Ikke meget, men altså lidt.
Den ser altid så lille ud, når den står der helt nøgen og bladfri. Til gengæld er det nemt at finde alle de fodbolde, tennisbolde og hundebolde, der forsvandt i havens bermudatrekant af fuglesåede træer og buske!!!
Jeg har også meldt mig ind i et nyt fitnesscenter, og har tilmed frekventeret det ganske regelmæssigt de sidste par uger. Dét er en helt og aldeles ny følelse. En dejlig én.
Siden nytår er jeg også stoppet med at spise brød.
3 gange.

Og- jeg er startet igen.

Det dersens brød er altså en syndig affære, når man gerne vil smide nogle centimeter, men det er også latterligt svært at slippe/undgå/glemme i kosten.
Det bliver aldrig det samme at spise burger, hvis burgerbollen skiftes ud med 2 kålblade. Det behøver vi hverken at bruge tid eller energi på at diskutere.
Ligeså er pasta og en dejlig, fyldig spise, som er svær at drible udenom i et hjem med 2 børn.

Nå, jeg tørrer øjnene. Vi har spist os igennem de fleste syndige madvarer i vores køkken, og jeg har sådan en sagte håb om, at jeg kan lære mig selv at købe anderledes ind fremover.

Og nu er det snart weekend, og den står på dejlige gøremål.
S skal på kunstworkshop på Art10 med en af vores lokale kunstnere Line Højmann, som er så fantastisk, tjek hendes ting her og læs mere om hende på ChriChri.

Og så skal jeg ind og hygge og møsse på mine 2 dejlige niecer – dejligt!
Jeg satser på solskin, gode løbeben, fredagsslik og en god film i flimmerkassen på denne skønne fredag.

 

Møs Blogmama

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Har du noget på hjerte - så SKRIV!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fastelavn, reddet af tyl...