Lapperne i knapperne

Huhej + The Midnight

Kan det virkelig passe? Jeg mener, hvordan kan det gå til – at jeg er mor til 2 aldeles vidunderlige børn, der i morgen starter i 3. og 9. klasse!!! Altså vores førstefødte starter i NIENDE KLASSE! og vort YNGSTE barn starter i TREDJE KLASSE. I må forstå, at her er versaler den rene nødvendighed, når I nu er forskånet for min skingre røst, der i et endeløst ekko gentager førnævnte og versal-skrevne klassetrin indtil stemmen gør Tom Waits svimmel af misundelse!!!
(Jeg indser lige, at dette bliver et af de indlæg, der er badet i udråbstegn… pardon).

Jeg sunder mig ved at nyde en kop the (mest fordi kaffe er dumt at drikke på dette tidspunkt kl.21.51) og om lidt slår jeg til Søren og smører mig en hjemmebagt bolle med Nutella. Hvorfor spise så sent Tanja? Fordi jeg kan, vil og har lyst til en Nutellamad. Min krop kender ikke sådan rigtigt klokken efter kl.19.30, der skal den lige hjælpes lidt på vej.
Jeg skulle måske også have sagt nej til Nutella-maden, men jeg orker ikke at tage kampen med mig.
Jeg skal også huske den på, at det ikke længere er ferie, og derfor ikke okay at smutte i seng på den anden side af kl.23.30. Dén er også svær at få trumfet igennem.

Jeg har lige brugt et lille øjeblik (alt for lang tid) på Snapchat. Der er gået modeuge i den. Det ser hyggeligt ud. Men ærler tærler, så vil jeg hellere sidde og kigge på vores 2 kiddos der sover. Jeg gør det ikke, for jeg ved, at de vil blive alvorligt forskrækket, hvis de pludseligt vågnede og jeg sad der og stirrede :-O

Lidt musik til den sene nattetime. The Midnight. En duo bestående af min skønne barndomsven Tim McEwan og hans makker Tyler Lyle. Det er durk tilbaws til 80’ernes synths, sax og sange om lååååv.
Den er lige kommet fra trykken og kan bl.a. høres på Apple Music , Spotify, Bandcamp.

Lyyyyyt—->
13923421_1743076689250476_6634271090830897334_o
http://Hør den på Apple Music her

Møs Blogmama

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Har du noget på hjerte - så SKRIV!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lapperne i knapperne