Den stolte ejer af en rygrad

Jeg vil gerne indlede med en advarsel om, at dette indlæg bliver ren ananas i egen juice/klappen sig selv på skulderen/se mig.
Hvis du ikke orker pral eller overskudssnak, så giv dig til noget andet end at læse videre her.
Jeg har nu ferieret en uges tid, og det er gået ret godt. Lidt for hurtigt dog, feriedage går jo i dobbelttempo.
I morges stod jeg op med Svensken og V, da V skulle på arbejde og køre kl. 6:00. Det er uforholdsmæssigt tidligt at stå op på en feriedag, men også lidt hyggeligt at starte dagen sammen og bakke lidt op om en teenager, der har valgt at bruge sin efterårsferie på at arbejde og spare sammen til en…hold fast  – knallert!!!

Nå, men da de var kørt spurtede jeg tilbage under dynen og sov simpelthen til kl.9:30. Det var på én måde lækkert og lidt træls. Jeg er jo typen, der elsker at få noget ud af dagen, så allerede da jeg stod op, kunne jeg godt mærke, at jeg var lidt bagud i det. Da jeg havde drukket i omegnen af 60 kopper kaffe, tog jeg mig sammen, fandt min rygrad og kastede mig ud i dagens første DIY-projekt.

Jeg havde en gammel lampefod. En keramiksag. Den passede ikke helt i stilen/farverne til vores hjem, men jeg kunne godt lide silhouetten. Så jeg spraymalede den sort og så blev den faktisk rigtig fin.
Ledningen havde også set bedre dage og den var sådan lidt gullig i det, så jeg fik den gode idé at teste om jeg kunne huske bare en smule af det jeg lærte i folkeskolen om at skifte stik/ledninger. Jeg ved godt, at det ikke er rocket science, men jeg er alligevel pivstolt over, at jeg fik taget mig sammen og fik gjort det, OG at den virkede i første hug!
Se med her, når elektrikermutti går i gang.

Med til historien hører også, at jeg er gift med Svensken, der før han uddannede sig på Rytmisk Musikkonservatorium blev uddannet elektriker i Sverige. Så jeg kunne godt have fået ham til at gøre det “grove”, men helt ærligt, så er det lidt fedt at kunne selv 🙂

Og SÅ kørte det for Fru Blogmama, jeg blev ganske enkelt grebet af hele gør det selv-stemningen, så jeg fik overtalt (det var let..) S til at lære mig at lave sushi, så vi kunne byde vores middagsgæster på hjemmelavet sushi.
Det gik altså overraskende let. Måske var der lidt bid i risene, måske var der ikke – men alt i alt var det altså en lækker fornøjelse og kostede ikke nær den bondegård vi normalt må hive op af lommeuldet, når en familie på 4 som os skal bespises med sushi.

Det var som om, at det mættede mere end det plejer, og det var lidt svært at beregne hvor meget man skal lave, men det er ikke sidste gang vi kaster os ud i kunsten – også selvom det sviner helt åndsvagt meget !!!!

Al den gøren det selv har til gengæld også suget den sidste energi ud af kroppen, så den er nu plantet i sofaen med en dyne, chokolade og en stor kop kaffe. YES.

Hav en lækker fredag aften, må jeres yndlingspar gå videre i Vild Med Dans og skålen med fredagsslik være bundløs!

Møs Blogmama