Må man godt sige hold kæft?

Må og må. Kan og kan. Vil og vil.
Jeg må (altså der står ikke noget i loven om det modsatte) og kan, men jeg vil ikke. Det lyder ikke pænt. Det betyder dog ikke, at jeg ikke har lyst til det.
Det er ikke fordi jeg sådan generelt render rundt og tænker “hold kæft, hold kæft, hold kæft”, men jeg må indrømme, at der for tiden er mange oplagte situationer. Jeg kom til at tænke det, da jeg sad og læste kommentarer på en anden bloggers indlæg. Jeg elsker jo, at læserne derude bag skærmene engagerer sig og tager stilling til det de læser. Men nogle gange, så ryger respekten for medlæserne sig lige en tur, og så bliver folk ellers ristet, høvlet igennem, banket på plads ( er nu løbet tør for køkkenmetafoer). Lige så meget folk har brug for at give deres mening til kende, lige så lidt er der plads til diversitet. Det gør mig trist og får mig til at tænke hold.nu.kæft.
Ærler tærler. Jeg vil slå et slag for plads til forskelle. Læs og accepter, at ikke alle synes det samme som dig. Man ændrer sjældent folks syn på sagen ved at råbe eller skælde..Har jeg både hørt, prøvet og lært.
Kan vi ikke bare blive enige om, at vi holder os til den dér med, at vi selv holder mund, hvis vi ikke har noget pænt at sige?

God aften, må den være fyldt med hindbærsnitter som min.. (er kommet til at spise 2), fodnusning, god film i tossekassen og/eller dans på bordene.

Møs Blogmama