Love on the weekend

Hvor gammel er jeg?

Billedresultat for cocktail tom cruise
I skal vide, at dette indlæg er tastet med små, tykke, rosinrynkede fingre, der netop har ryddet op efter ungdomsfest anno 2016. De lugter muligvis også en lille smule af Breezer… EW!!
Og ved I hvad, lige da jeg skrev “EW” gik det op for mig, at jeg ikke aner, hvor gammel jeg er.
Nogle morgener føler jeg mig som en på 103 år. Så er der dage, hvor jeg føler mig 23 år gammel. Åh det var sgu en god alder alliwl. Man var lidt fastere i kødet og havde en ligeså fast tro på, at alt var godt og alt kunne lade sig gøre. Så er der dage, hvor jeg er 37 år og mor til bl.a. en på 15 år. Indtil i dag var jeg ellers ret sikker på, at jeg var ung af sind og på alle måder stadig kunne huske og genkende, hvor fedt det var at feste, råbesynge, erklære sin kærlighed til alle vennerne minimum 350 gange i løbet af aftenen (uden at fatte en meter af, at de efterhånden tog lidt let på strømmen af erklæringer), man skulle ALTID have en veninde med ud og tisse, man fiskede efter komplimenter og opmærksomhed, var en af drengene (troede man), spille musik så højtalerne blødte og fortsatsruderne truede med at splintres, drikke billig liebfraumilch fra Netto eller en eller anden lodden likør med appelsinjuice i, det kunne man så bruge 3 kogevaske på at få af tøjet, skrubbe af gulvet og vaske ud af håret de efterfølgende dage, sådan går det, når man tror man er bartender-makker med Tom Cruise i “Cocktail”. Måske kyssede man lidt med en potentiel kæreste, måske blev man uvenner. Hjemme hos mig endte vi altid med at sove en 7-8 stykker i en stor pærevælling på mit værelse.
Morgenen efter kunne man stå op til duften af en sprødristet krydderbolle, der gerne skulle spises med et gavmildt lag makrelsalat. Nu tænker DU måske EW!, men jeg lover det holder og er så godt, hvis der er flyttet en flok tømmermænd med høj arbejdsmoral ind i kroppen.

Jeg føler mig i dag ældre end jeg gjorde i går. Det er i og for sig okay. Det kan jeg sagtens slutte fred med. Ligesom jeg vil glæde mig til næste fest, der skal holdes her på matriklen. Måske holder det mig på en eller anden måde ung?

I øvrigt optur efter endt fest:

  1. Ingen kastede op – win!
  2. Ingen fatale skrammer på hjemmet.
  3. Ingen klager!

 

 

Møs Blogmama

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Har du noget på hjerte - så SKRIV!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Love on the weekend