Skolestart & bryllupssmart

Ja, som titlen indikerer er skolestart og bryllup 2 af grundingredienserne, der fyldte det meste af min lørdag.
S startede i dag i 2. klasse. Det er stadig uden for min fatteevne, at vores mindste barn går i 2.klasse og vores ældste på tirsdag starter i 8. klasse.
Skolestart på en lørdag er en megagod idé. Ungerne får mødt hinanden efter en lang og dejlig sommerferie, de får krudtet af, forældrene får sludret og hilst på nye og gamle, vi spiser fællesfrokost ved langborde i gården og i går var vi så heldige, at det holdte nogenlunde tørt!
Det vil sige, at i morgen mandag, kan børnene møde i skole og gå i gang med alle de nye spændende ting, de skal lære i dette skoleår. Jeg er ikke så naiv, at jeg tror de er færdige med at krudte af, men at de liiiige har mødt og hilst på hinanden efter et meget langt frikvarter, tror jeg også kan tage toppen af den nervøsitet, der kan være hos nogle i forbindelse med skolestart efter sommerferien.

Nå, men 2 stk store skoleunger har vi altså nu.
Og jeg føler mig nogle dage som storesøsteren der afleverer dem, når jeg ser på alle de andre forældre der er spundet ind i tjekhed og udstråler en hulens masse forældreautoritet.
Jeg læste en artikel om mode og alder, den beskrev den tendens, der lige nu hersker, hvor mode og alder ikke nødvendigvis er afhængig af hinanden.
Jeg tænker faktisk sjældent over min alder, når det kommer til tøj och sånt.
Det er måske ikke så godt heldigt, nu hvor jeg så lige skriver det og derfor begynder at tænke over det??
De andre forældre ser voksne ud i tøj og fremtoning, men det er ikke fordi de går SÅ meget anderledes klædt end jeg!
Så jeg kan ikke lige pege ud, hvad det er, der adskiller dem fra mig. Måske er det bare oppe i mit hoved. Man siger jo at klæder skaber folk. Gælder det også alder?
Jeg måtte dog lige lave et eksperiment. Jeg tog en kasket på, og VUPTI!
Så kunne jeg SNILDT gå for at være 34 år. Måske 33 hvis vi spænder buen…

 

Nå, jeg tror ikke kasket som sådan bliver en del af min daglige påklædning…

I går var jeg også ude og gøre mig til som bryllupssanger. Det foregik i en superfin lille kirke herude på landet, og jeg fik æren at synge bruden på vej op ad gulvet til hendes forventningsfulde og glade mand. STORT.
Derudover havde brudens veninder sneget et lille surprisenummer ind med mig efter selve vielsen, hvor jeg da lige skal love for, at jeg måtte stramme mig an for ikke at fælde en flod af tud!
Åh jeg bliver så rørt ved bryllupper.
Jeg havde taget mine lykkesko (brudesko) på, og de hjalp mig godt på vej 😉
Inden jeg satte kurs mod kirken, måtte jeg lige få liv i lokkerne, da jeg var halvvejs snuppede jeg lige en fotodokumentation.

Nu kan søndagen bare komme an, den skal bruges i dejligt selskab og med en ordentlig portion sol oveni.

Møs Blogmama