Hvor pinlig har man lov til at være?

Let it GÅÅÅÅÅÅÅÅW

Jeg elsker filmen “Frost”. Så er den del på det rene. Vi har en datter, der deler min begejstring, omend hun lige ganger den med 60.
Derfor var det jo oplagt, at slå vejen forbi Gammeltorv i går, hvor Disney havde arrangeret et Frozen Summer Fun-show, med lidt syng med-underholdning, gratis is osv.
Som en ganske erfaren koncertgænger tænkte jeg, at jeg ville benytte mig af mange års erfaring udi “få en god plads”.
S var med på, at vi smuttede tidligt derind, og at det betød lidt ekstra ventetid.
Da vi ankom 2 timer før start, var der vel omkring 40 personer, der havde slået sig ned lige foran scenen. Vi satte os på en min udendørs-café lige ved siden af, 20 meter fra scenen, med kæmpeparasoller, som vi senere nød godt af, da en gang forårsstøvregn ville trænge sig på.
Efter 20 minutter var der efterhånden stimlet et par hundrede sammen, og da vi 5 kvarter efter ankomst bestilte brunch, skulle denne indtages med et par tusinde utålmodige FORÆLDRE og børn omkring os, stående meget tæt op af vores vakkelvorne cafébord.
S tog ventetiden i stiv arm. Vi pjattede, hyggede og hun forsikrede mig flere gange om, at hun var glad for, at vi var ankommet i så god tid.
Da showet skulle til at starte, bad “Anna” stemmen/Kristine Yde folk om at tage hensyn til hinanden, da mange var mødt op.
En masse, og særligt dem foran scenen satte sig ned, da intromusikken begyndte.
Det betød meget for dem, der stod et godt stykke tilbage. Nogle der så ikke satte sig ned, var et par, der havde mast sig ind på caféens område, uden at købe noget vel at mærke, og havde stillet sig lige foran Smilla. Flere gange kiggede de og undskyldte, at de desværre ikke kunne flytte sig. Øh jo pom’frit! Derudover startede nogle forældre en slags protestsang midt i showet og sang “sæt jer ned”. Jeg blev fanderme flov på mine medforældres vegne.
Både fordi de ikke slog røven i sædet/jorden det kvarter det drejede sig om, men at starte en protestsang. Virkelig?!
Det endte med, at jeg gav S lov til at stille sig på stolen, og hun kunne nu nyde de 4 sange hun havde ventet  2 1/2 time på. Efter endt show var S lykkelig, hun havde heldigvis ikke opfattet så meget af de barnagtigheder, der foregik blandt de voksne, som i stedet for at forsøge at nyde oplevelsen sammen med deres børn, havde travlt med at diskutere og skælde ud på andre voksne.
Jeg læste senere, at der havde været mellem 8-10.000 mennesker, og at folkene bag dagens produktion simpelthen ikke havde forventet et så vildt fremmøde.
Desværre gik en masse børn forgæves i forhold til at se og høre showet, jeg håber, at de får muligheden for at opleve det en anden gang.

Efter vi havde skrååålet med på “Let it go”, nærmest fuldregister ahem… gik vi i stræderne og jeg introducerede S til begrebet ” på beløbet “. Det var hun efter kort tid meget begejstret for, og jeg åndede lettet op, da hun efter 2 timer meddelte, at nu havde hun ikke så mange kilometer i fødderne mere.
På vejen hjem slog vi et smut forbi mine forældre, der ventede med kaffe og kage, og da Vestsjælland var next stop, satte min lille shoppingbuddy sig i bilsædet og snorkede det bedste hun havde lært.

Møs Blogmama

1 kommentar

Har du noget på hjerte - så SKRIV!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvor pinlig har man lov til at være?